23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Aha-oplevelser på glatbanen

KD Emballage havde en succesfuld dag på DEKRAs køretekniske anlæg i Vejen. Det bød på flere øjenåbnende oplevelser, som Michael Lund, der er salgsdirektør fortæller om.

Handelsvirksomheden KD Emballage leverer årligt emballager til mere end 1000 danske virksomheder. Med 40 års erfaring, over 30 medarbejdere og en base i Herning, har KD Emballage en stærk position som landsdækkende leverandør af emballage. Det betyder også, at mange af medarbejdernes arbejdstid foregår på de danske lande- og motorveje. Nu er vinteren så småt over os, og vejene bliver glattere.

Derfor besluttede KD Emballage at sende ni medarbejdere fra salgsafdelingen på et uheldsforebyggende kursus hos DEKRA. Kurset blev afholdt på vores køretekniske anlæg i Vejen, og det bød på flere øjenåbnende oplevelser.

Salgsdirektør i KD Emballage Michael Lund fortæller:

”Vi bruger en stor del af vores arbejdsdag på at køre bil, og så kan man godt have en selvopfattelse af at være de dygtigste bilister. Men på sådan et kursus kommer man lidt ned på jorden igen, og man får prøvet en masse ting af, som man ikke nødvendigvis tænker over, når man bare kører bil. Vi kørte både på tørt og vådt underlag, hvilket gav os en masse ”aha oplevelser”. Vi fik blandt andet øvet en speciel bremseøvelse og hvordan man undviger uforudsete situationer.”

Kurset gjorde også indtryk på medarbejderne:

”Da sneen faldt for første gang, var der flere af mine kollegaer, der fortalt at de have prøvet nogle af de ting af, som de havde gennemgået på kurset – blandt andet bremselængde”, fortæller Michael Lund.

Ifølge Michael var dagen en stor succes for hele teamet:

”Kombinationen af at have en dag sammen, hvor vi både var sociale og arbejdede med noget praktisk, der er relevant for vores hverdag, fungerede virkelig godt. Det var også rart for os alle at få genopfrisket det, vi lærte for mange år siden, så vi er sikre på, at vi kender vores biler – hvad sker der, når man trykker bremsen i bund og hvordan reagerer bilen i forskellige situationer? Det gør, at man føler sig mere tryg, når man sætter sig bag rattet. For os er det enormt vigtigt at sikre, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres arbejde – og det har kurset virkelig bidraget til”, afslutter Michael Lund.

Dekra
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33585586

Kontaktperson

TL

Send til en kollega

0.063