23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Martin Clemmensen er blevet industriassistent

Martin Clemmensen har de seneste tre år arbejdet hos Ingemann Maskinfabrik i Gevninge – og gennem de seneste to og et halvt år gennemført uddannelsen som industriassistent på Roskilde Tekniske Skole. I Martin har maskinfabrikken fået en alsidig, flittig og stabil medarbejder – og Martin har fået et arbejdsliv i balance.

”Martin er bare en rigtig arbejdshest. Han er meget flittig og alsidig, og så er han 100 procent til at regne med. Jeg er rigtig glad på Martins vegne og ønsker ham stort tillykke med svendebrevet,” siger Lars Hjulmann, der er administrerende direktør hos Ingemann Maskinfabrik.

37-årige Martin Clemmensen har længe ønsket at blive en del af teamet på maskinfabrikken i Gevninge i udkanten af Roskilde. Allerede som 16-årig skoletræt knægt søgte han ind på fabrikken. 

”Dengang kunne Ingemann desværre ikke finde en plads til mig, så jeg har været langt omkring og haft mange forskellige jobs, før det endelig lykkedes at blive en del af ’familien’ her hos Ingemann. Og det er jeg virkelig glad for. Virksomheden tager sig godt af sine ansatte, og vi bliver mødt med stor tillid og fleksibilitet,” siger han.

Uddannelsen som industriassistent giver Martin Clemmensen papir på, at han har viden om konstruktion af emnetegninger og opmåling, og at han kan fremstille maskindele og emner ved hjælp af dreje-, fræse- og boreoperationer på både manuelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner.

Den udlærte industriassistent får nu også lidt mere i lønningsposen, hvilket giver ham mulighed for at tilbyde en god og stabil opvækst for den 10-årige datter, som han har forældremyndigheden over:

”Jeg er glad og taknemmelig over mit gode, faste job hos Ingemann Maskinfabrik – og over, at jeg samtidig kan være en god alenefar for min datter,” siger han.

Ingemann Maskinfabrik A/S
Skullebjerg 1, Gevninge
4000 Roskilde
Lejre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12605277

Kontaktperson

Lars Hjulmann
Adm. Direktør
+45 23809458 lars@ingemann.dk

Send til en kollega

0.046