Vi søger en intern sælger
R. Frimodt Pedersen a/s er en familieejet virksomhed med knap 90 år på bagen. Vi er 21 ansatte i virksomheden og har over 60 års erfaring indenfor transmissionsbranchen. Har du lyst til at lære om mekanik og rådgive vores kunder indenfor gear og motorer, så kan det være at du skal være vores nye interne sælger.
En af vores interne sælgere har valgt at prøve kræfter med en anden afdeling, så nu har du chancen for at blive en del af et engageret salgsteam, som dagligt servicerer vores mange kunder i Danmark.
Du bliver en del af et team på 3 interne sælgere, 1 ekstern sælger samt 2 teknikere.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Ordrebehandling og tilbudsgivning
- Håndtering af kundeforespørgsler pr. telefon og mail.
- Yde en faglig kompetent kunderådgivning og support i tæt samarbejde med dine kolleger.
Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, og at du har interesse for eller lyst til at lære om mekanik. Du får en grundig oplæring i vores produkter hen ad vejen.
Vi forventer, at du er fortrolig med IT og har erfaring med ERP-systemer. Det er vigtigt at du kan arbejde struktureret, er grundig, har gode kommunikative evner og kan opbygge tillidsfulde relationer. Du formår både at være selvkørende og arbejde i et team.
Vi tilbyder et interessant og udfordrende job i en dynamisk, succesfuld og markedsledende virksomhed, der er inde i en spændende udvikling indenfor specialløsninger til industrien.
Gode og ordnede arbejdsforhold, et socialt godt arbejdsmiljø med kollegaer hvor omgangstonen er uformel.
Løn i henhold til kvalifikationer og erfaring, samt sundhedsforsikring og pensionsordning.
Skriftlig ansøgning og CV sendes til: rfp@frimodt-p.dk mærket ”Intern sælger”.
Tiltrædelse 1. april og samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til teknisk chef, Jørn Bech-Nielsen på telefon
40 30 39 92.
Vi glæder os til at høre fra dig.