23948sdkhjf
Del siden
Annonce

MarineShaft baner vejen for fremtidens reparationer med 3D scanning

MarineShaft har investeret i avanceret 3D scanningsteknologi for at optimere opmåling og reparation af store maritime komponenter. Udstyret er leveret af Zebicon og muliggør præcise målinger direkte on-site hos kunder verden over. Dette reducerer transporttid og omkostninger, samtidig med at reparationerne foretages hurtigere og udføres mere præcist.

MarineShaft er en førende aktør i reparationer af store maritime komponenter som skibspropeller, aksler og rorstammer. En af de største udfordringer i branchen er at få de tunge komponenter transporteret hjem til værkstedet, som i MarineShafts tilfælde er beliggende i Hirtshals.

Derfor har virksomheden nu investeret i avanceret 3D scanningsteknologi. Dette i form af den håndholdte 3D scanner ZEISS T-SCAN hawk 2 og det mobile koordinatmålesystem TRITOP, begge fra Carl Zeiss GOM Metrology.

Teknologien gør det muligt at foretage præcise målinger direkte on-site, uanset hvor i verden kunderne befinder sig. Denne nye investering sparer både tid og penge ved at eliminere behovet for transport. Samtidig sikres hurtigere og mere nøjagtige reparationer.

"Alt hvad vi laver, er næsten altid hastereparationer, så tid er meget afgørende i alt, hvad vi foretager os, og her er 3D scanning et virkelig brugbart værktøj." fortæller Hanne Magnussen, der er Marketing Manager hos MarineShaft.

Ny teknologi spiller central rolle i effektiv on-site opmåling

Når propelleraksler eller rorstammer skal repareres, kræves ekstremt præcise målinger. Med ZEISS T-SCAN hawk 2 og TRITOP-systemet kan MarineShaft nu udføre nøjagtige scanninger af selv de største komponenter direkte på stedet.

"Med 3D scanneren kan man måle på geometrier. Det vil sige, man får en hel punktsky man kan analysere i stedet for et eller flere punktmålinger. Det giver rigtig god mening i tilfælde, hvor vi skal opfylde meget specifikke krav,"  forklarer Thomas Bro Wernlund, der er Mechanical Engineer hos MarineShaft.

Teknologien gør det blandt andet muligt at opmåle eksisterende propellerkonusser og -aksler og derefter bruge dataene til at fremstille nye tilpassede dele.

Også inspektion af kranfundamenter og andre komplekse strukturer har fået et markant løft, da 3D scanning sikrer en korrekt pasform mellem nye og eksisterende komponenter, hvilket reducerer risikoen for fejl.

3D scanning åbner for nye muligheder

MarineShaft ser et stort potentiale i teknologien. Ud over kvalitetskontrol ved fremstilling af nye reservedele og dokumentation af disse udforsker virksomheden løbende nye anvendelsesmuligheder.

"Vi tænker hele tiden over, hvor vi ellers kan bruge 3D scanning, da teknologien åbner for muligheden for, at vi kan få nogle mere præcise målinger af ting og emner, vi ikke har kunne måle før,” siger Thomas Bro Wernlund.

Mere strømlinede arbejdsprocesser og øget fleksibilitet

Den største fordel ved 3D scanning er den øgede fleksibilitet og effektivitet i arbejdsprocesserne. Tidligere var MarineShaft afhængige af manuelle målinger eller eksterne leverandører, men nu kan de håndtere hele måleprocessen internt.

"Vi har udvidet vores palette af serviceløsninger og kan nu levere en bedre og hurtigere service for vores kunder,"  fastslår Hanne Magnussen.

Avanceret teknologi fra Zebicon

Udstyret er leveret af Zebicon, som er specialister i 3D scanning og optisk måleteknik. Udover at levere selve udstyret har Zebicon også sørget for implementering og træning af MarineShafts medarbejdere, så virksomheden  hurtigt har kunne tage teknologien i brug.

Med denne investering står MarineShaft endnu stærkere i en branche, hvor præcision, dokumentation og hurtige reparationer er afgørende faktorer.

Læs hele casen her.

Zebicon A/S
Hedegårdsvej 11
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26674867

Kontaktperson

Liselotte Nilsson
Marketingkoordinator
+45 41 96 49 60 lni@zebicon.com

Send til en kollega

0.081