5 trends for driftsoperationer i kemikalieindustrien i 2025.
På næsten alle områder, fra økonomiske resultater til emissioner og regler, er de geografiske blokke på forskellige veje, så det kan være svært at forudsige hvilke ændringer der vil ske i fremtiden. I de sidste tre år har Europas kemikaliesektor mødt udfordringer lige fra forstyrrelser i forsyningskæden til højere lønomkostninger og energipriser, øget konkurrence fra Kina og svag indenlandsk efterspørgsel. 2024 sluttede med Adnocs aftale om at købe det tyske kemikaliefirma Covestro for 14,7 mia. euro - en aftale, der kan være et varsel om yderligere forsøg fra pengestærke oliekoncerner på at investere i petrokemikalier for at fremtidssikre deres forretning, og en påmindelse om, at europæiske virksomheder i stigende grad kan være målet snarere end rovdyret. Hovedspørgsmålet er, om 2025 vil fortsætte denne tendens eller markere det år, hvor tidevandet begynder at vende, og investeringer i teknologier, bæredygtighed og cirkularitet betaler sig.
1. Europæiske virksomheder håber, at performance kan genskabe konkurrenceevnen
En af hovedårsagerne til, at Europas kemiske sektor har lidt, er højere energiomkostninger. I første halvdel af 2024 var de europæiske naturgaspriser f.eks. næsten fire gange højere end i USA, hvilket efterlod Europa med en konkurrencemæssig ulempe.
Selvom situationen opstod før den russiske invasion af Ukraine og kan spores tilbage til de europæiske landes behov for at importere energi, er tabet af konkurrenceevne blevet intensiveret siden 2022, da amerikanske virksomheder kunne stole på rigelig skifergas, mens EU-virksomheder stadig står over for gaspriser, der ligger 70 % over niveauet før krisen. Sektorer, der er meget energiintensive, såsom petrokemikalier, gødning og polyurethaner, er blevet særligt påvirket.
I 2025 forventer vi, at tendensen vil have flere konsekvenser. For det første vil store virksomheder sandsynligvis rationalisere deres aktiver, lukke fabrikker i Europa og omdirigere investeringer til andre regioner. For det andet vil europæiske anlæg blive presset på ydeevnen og udnytte automatisering, data og digitale teknologier til at reducere deres arbejds- og energiomkostninger. Endelig vil presset fra energiomstillingen accelerere, og producenterne vil presse på for elektrificering og større brug af vedvarende energi.
2. Kemikalieproducenter investerer i smarte, højt automatiserede fabrikker
Denne udfordrende kontekst får kemiproducenter til at søge værktøjer, der kan nedbringe arbejdsomkostningerne, reducere nedetid og give tocifrede produktivitetsgevinster. Der er især tre teknologier, som vinder frem: digitale tvillinger, kunstig intelligens og forebyggende vedligeholdelse.
Perstorp Group, en svensk producent af specialkemikalier, er et godt eksempel på denne tendens. Ved at gøre digitale tvillinger til en hjørnesten i informationsstyringen på sine anlæg forbedrede Perstorp anlæggets pålidelighed og optimerede aktivernes ydeevne, hvilket reducerede sandsynligheden for uplanlagte afbrydelser og øgede driftssikkerheden.
Digitale tvillinger er også en del af en bredere tendens til at centralisere information og udnytte AI til at forbedre dens troværdighed gennem indsamling, konsolidering og kontekstualisering af valideret information. En nylig Digital Twin-undersøgelse viste, at 8 ud af 10 respondenter mener, at AI har gjort digital tvillingeteknologi mere relevant for deres organisationer.
Samlet set vil anvendelsen af AI stige markant i 2025. Inden for petrokemi siger 30 % af medarbejderne f.eks., at de allerede bruger AI i deres job, og at automatiserede arbejdsgange og samarbejde på arbejdspladsen er det, de bruger mest. 24 % af de professionelle rapporterer, at deres virksomhed også bruger AI til inspektioner og sikkerhedsforbedringer. Det reducerer behovet for fysisk verifikation i marken og øger tilliden til beslutningstagningen.
Med sådanne muligheder vil virksomhederne intensivere deres bestræbelser på at reducere lønomkostningerne. Fjernbetjening og centraliserede kontrolrum gør det allerede muligt for fagfolk at overvåge flere steder samtidig og afhjælpe manglen på arbejdskraft. Derudover fremskynder partnerskaber med teknologivirksomheder og start-ups implementeringen af innovation.
3. Lovgivning og offentlighedens holdning vil støtte skiftet til grønne kemikalieinitiativer
Kan ændringer i lovgivningspres og forbrugerefterspørgsel hjælpe Europas kemikaliesektor med at genvinde sin konkurrenceevne? EU har længe betragtet regler om bæredygtighed som en potentiel drivkraft for konkurrenceevnen snarere end en hindring.
Et slående eksempel på denne tilgang er direktivet om bæredygtighedsrapportering for virksomheder, hvis anvendelsesområde udvides betydeligt den 1. januar 2025. Direktivet, der kaldes en »game-changer for kemikalier«, vil gradvist påvirke over 50.000 virksomheder i EU og 10.000 uden for EU og kræve, at de offentliggør detaljerede data om brugen af kemikalier, herunder problematiske stoffer (SoC) og særligt problematiske stoffer (SVHC). Virksomhederne skal også rapportere om affald, udledninger og deres indsats for at minimere eller udfase skadelige stoffer. Dette skift forventes at fremme brugen af platforme som Enterprise Asset Management (EAM)-software, som kan hjælpe virksomheder med at måle emissioner og optimere energiforbruget.
Der er stadig spørgsmål om, hvorvidt EU's lovgivningsindsats vil styrke EU's konkurrenceevne på lang sigt eller gavne regioner som Mellemøsten, hvor der er mere lempelige regler. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at andre vigtige markeder vil følge Europas eksempel; især USA ser ud til at være på vej til at reducere, ikke øge, det føderale tilsyn med emissioner og forurenende stoffer i 2025. Den seneste tids globale medieopmærksomhed på emner som PFAS eller »evigt forurenende stoffer« kan dog stadig anspore til et forbrugerdrevet pres for strengere regler og sanktioner.
4. Innovationer inden for cirkularitet vil hjælpe med at omdanne affald til værdi
Selv om disse spørgsmål kan påvirke industriens bæredygtighed som helhed, bør de ikke bremse den cirkulære revolution, der er i gang. Fra Mercedes-Benz til Technip Energies går der næsten ikke en uge, uden at en række industrielle organisationer annoncerer et større affald-til-energi initiativ eller en milepæl.
Skiftet til cirkularitet understøttes af gennembrud inden for kemisk genanvendelse. For eksempel gør teknologier som pyrolyse det muligt at genvinde råmaterialer af høj kvalitet fra plastaffald. De seneste fremskridt har gjort det muligt at bruge en bredere vifte af affald og restprodukter, herunder ikke-genanvendeligt og vanskeligt genanvendeligt affald som f.eks. dæk, forurenet plast eller brugte madolier.
Sammenlignet med andre strategier for at reducere industriens miljømæssige fodaftryk er cirkularitetens tiltrækningskraft indlysende. Kemikalieproducenter kan få økonomiske fordele, f.eks. ved at reducere deres afhængighed af fossile brændstoffer. Samtidig ser regeringerne det som en potentielt omkostningseffektiv måde at håndtere ømtålelige miljøspørgsmål på, f.eks. håndtering af ikke-genanvendeligt landbrugs- og madaffald.
I 2025 forventer vi, at tendensen vil have flere konsekvenser. For det første vil mange industrielle aktører omstille deres anlæg fra brunt til grønt - en tendens, som for eksempel Shell i Moerdijk for nylig har vist eksempler på. For det andet vil regeringerne opmuntre til skiftet gennem mærkningsordninger, tilskud og regler. Endelig vil virksomhederne i stigende grad forsøge at tjene penge på bæredygtighed gennem gennemsigtige »grønne præmier«, der tilpasser prisstrategier til forbrugernes forventninger og lovkrav.
5. Når 20 % af arbejdsstyrken går på pension, er det tid til at genopfinde nu
Mens overgangen til cirkularitet giver en vision om bæredygtig vækst, afhænger dens succes af tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft til at implementere og vedligeholde nye processer, hvilket er en voksende bekymring på grund af demografiske tendenser.
I årevis har den kemiske industri kæmpet for at tiltrække en yngre arbejdsstyrke. I Tyskland er f.eks. over 35 % af medarbejderne i den kemiske industri over 50 år, og op til 30 % går på pension inden 2030. Selv relativt yngre geografiske områder og specialer er berørt: På verdensplan er hver femte medarbejder i petrokemisk industri f.eks. over 55 år.
Den udfordring, industrien står over for, er dobbelt. For det første er den nødt til at tackle de voksende huller i de digitale færdigheder ved at investere kraftigt i opkvalificerings- og omskolingsprogrammer. Indtil videre har industriens aldring resulteret i øget konkurrence om efterspurgte profiler - 11 % af de petrokemiske medarbejdere rapporterer, at de blev kontaktet mere end 20 gange sidste år for nye jobmuligheder - men virksomheder, der er i stand til at udvikle disse profiler internt, vil have en klar konkurrencemæssig fordel. For det andet er industrien nødt til at tilpasse værktøjer som LXP'er og procedurehåndteringsplatforme for at digitalisere viden og reducere den læringskurve, som nyansatte står over for.
Selv om tendensen har været på vej i lang tid, står branchen nu over for et stigende pres - men det er måske også dens bedste chance for at forandre sig. Uanset om det er jagten på effektivitet, bæredygtighed eller nye talenter, går Europas kemiske sektor ind i 2025 med masser af råmaterialer til genopfindelse.
Læs mere her.