5 tendenser der former energibranchen i EMIA i 2025
2025 markerer et skelsættende år for den grønne omstilling og kan give en forsmag på energibranchens udvikling det næste årti. Med strammere budgetter i store økonomier bliver den økonomiske bæredygtighed for offentlige projekter udfordret. Dette gælder især nye teknologier som små modulære reaktorer (SMR) og grønt brint, der står overfor et klassisk hønen-og-ægget-problem: De skal være omkostningseffektive for at tiltrække investeringer, men kræver investeringer for at blive omkostningseffektive. Regeringer vil søge nye indtægtskilder for at finansiere nødvendige investeringer, særligt i elnettet. Dette kan føre til nye skatter, auktioner og privatisering af produktions- og distributionsselskaber, som man ser i Indien. Desuden kan lovgivning fremme CO2-fangst og -lagringsteknologier, som kan blive en stor industri.
#1 Atomkraftens comeback
Vil 2025 blive året, hvor atomkraften gør sit store comeback? Efter årtiers stilstand og negativ omtale på grund af forsinkelser og budgetoverskridelser stiger interessen igen.
Three Mile Island er et klart eksempel på denne tendens. Anlægget, der er kendt som stedet for den alvorligste atomulykke i USA's historie, blev lukket i 2019 på grund af konkurrence fra billig skifergas. Nu planlægges det at genåbne i 2028 for at levere strøm til Microsofts datacentre.
Det er ikke kun gamle anlæg, der genåbnes. Verden investerer også i nye projekter: 65 reaktorer er under opførelse globalt, hvoraf de fleste findes i Kina. Flere EMIA-lande som Indien, Frankrig, Tyrkiet, Egypten og Storbritannien har også ambitiøse projekter. Disse anlæg adskiller sig fra tidligere generationer ved at anvende moderne teknologier som digitale tvillinger, sensorer og autonome operationer for effektiv drift og vedligeholdelse.
En anden vigtig ændring er, at færre projekter er fuldt finansieret af staten. Store private aktører som Google og Amazon investerer i SMR-teknologi, som lover hurtigere implementering og lavere omkostninger. Men der er stadig usikkerhed omkring kommercialiseringen af SMR. For at lykkes skal de udnytte teknologier, der er gennemprøvet i traditionelle atomkraftværker, såsom rørdesign og spændingsanalyse.
#2 Vedvarende energi under pres
2025 bliver et blandet år for Europas sol- og vindenergi. På globalt plan forventes produktionskapaciteten for vedvarende energi at vokse med 250 GW og vil sandsynligvis overhale kul som verdens største energikilde. Men størstedelen af væksten finder sted i Kina. I Europa kæmper sektoren med udfordringer som høje renter, lange tilladelsesprocesser, flaskehalse i forsyningskæden og forsinkelser i nettilslutninger. Overkapacitet har ført til rekordmange timer med negative elpriser, hvilket skaber usikkerhed om sektorens økonomiske bæredygtighed.
Et muligt rentefald kan give markedet et løft, men nedskæringer i tilskud og støtteordninger kan skabe usikkerhed. Operatører vil derfor prioritere investeringer i teknologier som digitale tvillinger, der effektivt forbinder projektudvikling med drift.
#3 Elnettet som den grønne omstillings største udfordring
Elnettet vil være den største udfordring for den grønne omstilling i 2025. Ifølge IEA er der behov for 80 millioner kilometer nyt eller opgraderet netværk inden 2040—svarende til at genopbygge det eksisterende netværk. For at nå dette mål skal de årlige investeringer fordobles til 600 milliarder dollars inden 2030. Storbritannien planlægger at investere 30 milliarder pund over fem år, men hurtigere myndighedsgodkendelser er nødvendige for at opnå målene.
Mangel på netkapacitet truer udviklingen af vedvarende energiprojekter. Samtidig belaster elektrificering af transport og opvarmning infrastrukturen yderligere. Ny teknologi som droner, AI og prædiktivt vedligehold kan aflaste nettet, men massive investeringer er uundgåelige.
#4 Grønt brint på prøve
Reduceret offentlig støtte kan også ramme grønt brint. BPs beslutning om at trække sig fra 18 projekter—delvist på grund af økonomiske udfordringer—kan være et advarselsignal. EU har ambitiøse mål for grønt brint, men de anses som urealistiske, selv med 18,8 milliarder euro i støtte.
Dette kan føre til konsolidering i branchen med store aktører som AirLiquide, Linde og mellemøstlige olieselskaber som markedsdominerende. Regeringer kan også vælge at inkludere billigere alternativer som blå eller grå brint i deres definition af lavemissionsbrint.
#5 Opgradering af konventionelle kraftværker som en ny vækstsektor
Når vedvarende energi møder modvind, bliver CO2-fangst og -lagring (CCUS) en vigtig løsning for at reducere udledninger fra konventionelle kraftværker. Regeringer kan indføre krav og støtteordninger, som Storbritanniens løfte om 22 milliarder pund til CCUS-projekter.
Samtidig investerer private aktører massivt. TotalEnergies' opkøb af Talos viser en stigende interesse. For fossile energiselskaber kan CO2-fangst blive en måde at demonstrere ansvarlighed på, samtidig med at de bevarer en forbindelse til deres kerneforretning.
Konklusion: 2025 bliver et skæbneår for energibranchen i EMIA. De aktører, der hurtigt kan tilpasse sig og investere klogt, vil stå stærkt i den grønne omstilling.
Læs mere her.
