KSN Industri præsenterer første ESG-rapport
KSN fokuserer på bæredygtighed og iværksætter flere ESG-initiativer.
Helhedsorienteret bæredygtighedsindsats
I en verden, hvor bæredygtighed er blevet en central del af vores daglige liv og forretningspraksis, er det vigtigt at tage ansvar for vores handlinger og deres indvirkning på omgivelserne.
"Vi vil gerne være et skridt foran og håber samtidig på at kunne inspirere virksomheder i lignende situation til at tage første skridt," fortæller Josephine Olesen, ESG- & HR-ansvarlig hos KSN. ”Det har været afgørende for os at erkende, at den perfekte ESG-rapport ikke er realiserbar første gang. I stedet ser vi dette som en læringsmulighed, hvor vi kontinuerligt udvikler vores praksis gennem konkrete erfaringer.”
Vi har valgt at rapportere frivilligt, da vi ikke er underlagt lovkrav. Motivationen kommer fra den stigende efterspørgsel fra kunder på dokumenterede bæredygtighedsinitiativer kombineret med vores ønske om at føre ansvarlig virksomhedspraksis. Samtidig ser vi ESG-arbejdet som en positiv mulighed for både økonomiske besparelser og som en konkurrenceparameter.
En nødvendig respons på globale udfordringer
Administrerende direktør Bjarne Fjeldsted understreger nødvendigheden af handling:
"Vi står over for betydelige globale udfordringer. Klimaforandringer, ressourceknaphed og miljøforringelse er ikke længere fjerne trusler, men realiteter der kræver øjeblikkelig handling. Det er afgørende at udvikle teknologier, der både optimerer energiforbruget og sikrer effektiv ressourceudnyttelse."
Vores største miljøbidrag sker hos vores kunder: ”Ved at udvikle effektive løsninger hjælper vi virksomheder med at reducere deres energiforbrug og ressourcespild. Det er i den daglige drift hos vores kunder, at vores løsninger gør en reel forskel for miljøet,” siger Bjarne Fjeldsted.
Vores produkter er designet med fokus på energieffektivitet, lang levetid, modulært design og let adskillelse af komponenter, der understøtter cirkulær økonomi.
Transparente begrænsninger og ambitiøse mål
I denne første rapport fokuserer vi på Scope 1 og 2-emissioner, mens Scope 3-data endnu ikke er inkluderet. Vi arbejder målrettet på at inkludere Scope 3-data i vores ESG-rapport for 2026. Vi har allerede været i dialog med flere leverandører for at afdække deres modenhed omkring klimadata.
Medarbejderne er vores vigtigste ressource
I en tid med stor fokus på miljø, understreger vores rapport også den sociale dimension i bæredygtighed: "Medarbejderne i KSN er vores vigtigste ressource. Deres dedikation og faglige styrker skaber grundlaget for vores succes." Med en lærlingeprocent på 16,4% uddanner vi næste generations specialister, hvilket gavner hele branchen.
Styrket compliance og procesoptimering
Under governance har vi iværksat flere initiativer. Vi har anvendt EcoVadis (global bæredygtighedsevaluering for virksomheder) som rettesnor til at prioritere politikker, der skal formaliseres – mange af disse repræsenterer værdier, der allerede er forankret i vores kultur, men som nu dokumenteres systematisk.
Download rapporten
Læs hele vores ESG-rapport her og få et indblik i, hvordan vi arbejder med bæredygtighed.