23948sdkhjf

Vestjyder skal levere kæmpe lakeringsanlæg til svensk producent af sikkerhedsudstyr

Holsted-virksomheden Moldow har landet en ordre på et nyt pulverlakeringsanlæg til en af verdens førende producenter af sikkerhedsudstyr, svenske Axelent. Det oplyser Moldow i en pressemeddelelse

– Vi er meget glade for at have indgået denne kontrakt med Axelent på deres nye, store pulverlakeringsanlæg. Axelents valg af os som leverandør er en cementering af, at vores løsninger ligger i den absolutte elite og lever op til tidens krav til teknologi og energioptimering samtidig med, at vi er konkurrencedygtige på prisen, udtaler direktør for salg og teknik hos Moldow, Brian Boisen.

– Valget landede på Moldow som hovedleverandør hovedsageligt på grund af helheden. Moldow har været lydhøre overfor, hvad Axelent vil opnå, og de kunne hurtigt komme med en anlægsløsning ud fra vores kravspecifikationer. Vi er blevet mødt med professionalisme, og Moldow har kunnet imødekomme vores forventninger til teknik, kvalitet, leveringstid, vilkår og pris på en meget tilfredsstillende måde, udtaler Carl-Johan Magnusson fra Axelent.

Det nye pulverlakeringsanlæg skal placeres ved Axelents hovedkontor og produktionsfaciliterer i Hillerstorp i Sverige. I anlægget skal virksomhedens produkter i stål lakeres, som blandt andet omfatter deres gitre til maskinbeskyttelse og -afskærmning og anden sikkerhed indenfor industri- og lagermiljøer.

– Jeg vil ikke røbe anlægsbeløbet, men vi snakker et af de større pulverlakeringsanlæg, som vi har leveret gennem tiden, udtaler Brian Boisen.

Bæredygtige løsninger i højsædet

Energieffektivitet og bæredygtighed er vigtige faktorer i anlægsopbygninger og har været det i mange år. Disse spiller naturligvis også en afgørende rolle i dette projekt:

– En stor del af investeringen er at bygge et anlæg, som er så energieffektivt som muligt. For Axelent er det vigtigt, at processen gennemføres, så den kan udføres på en bæredygtig måde og med mindst mulig miljøpåvirkning – nu og i fremtiden, udtaler Carl-Johan Magnusson fra Axelent.

Et sted, hvor det blandt andet kommer til udtryk, er ovnenes opvarmningsform. De opvarmes hovedsageligt med gas eller el, hvor gas er den mest anvendte løsning, da installationsprisen er billigere.

– Axelent har valgt en løsning med el-opvarmning af ovnene, som er en dyrere men mere bæredygtig løsning. Derudover er der generelt tænkt i recirkulering og varmegenvinding for at gøre anlægget så energioptimereret som muligt, forklarer teknisk chef hos Moldow, Lars Holm.

At levere den mere bæredygtige el-opvarmede løsning er ikke noget nyt hos Moldow.

– Vi har i mere end 40 år leveret begge løsninger til vores kunder baseret på deres behov og fokus. Ønsket om en grøn profil og forventningerne til gas- og elpriserne gør, at el i mange tilfælde foretrækkes og vurderes til at være en billigere løsning på sigt på trods af en større investeringsomkostning, forklarer Lars Holm

– Man skal dog have for øje, at opvarmningsformen alene ikke gør ovnen mere eller mindre energirigtig. Vores ovne er generelt højeffektive uanset opvarmningsformen grundet recirkulering, optimal varmefordeling og varmegenvinding – el-opvarmning gør dem mere bæredygtige, slutter Lars Holm.

Fra underleverandør til lakering in-house

Axelent benytter i dag en underleverandør til lakering af deres produkter, og med det nye anlæg vil en del af produkterne i stedet blive lakeret in-house.

– Hos Axelent har vi altid fået lakeret alt hos en lokal underleverandør, men vi har valgt at investere i vores eget lakeringsanlæg for primært at løse de logistiske udfordringer, som vi har, og som i endnu højere grad kommer med en øget volumen, forklarer Carl-Johan Magnusson.

– Investeringen i et lakeringsanlæg er noget helt nyt vores virksomhed, og vi ser udfordringer i det men føler os trygge ved og overbeviste om, at det bliver et godt resultat med Moldow som hovedleverandør, slutter Carl-Johan Magnusson fra Axelent

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109