Sydjysk specialist i stålbroer lander rekordoverskud
Taulov-virksomheden Danpro Steel Construction kom ud af 2022 med et overskud før skat på 12,0 mio. kr. Det var 11 mio. kr. bedre end året før, og det bedste i virksomhedens historie. Det skriver Fredericia Dagblad.
Direktør Karsten Rasmussen forklarer, at selskabet blandt andet har været dygtig til at levere projekterne til tiden, og dermed har styret uden om de risici for forsinkelser, der altid er ved byggeprojekter.
- Konklusionen er, at alle risikoerne er faldet heldigt ud, så vi har ikke rigtigt har skullet iværksætte nogle af dem. Så derfor har det været et ekstraordinært godt år, siger han til Fredericia Dagblad.
Danpro Steel Construction er specialiseret i produktion af stålbroer, hvor man blandt andet har bygget broer til letbanen i København. Derudover leverer man også andre stålkonstruktioner til byggeriet.
Originalartikel: https://frdb.dk/erhverv/virksomhed-i-taulov-saetter-rekord-med-stort-millionoverskud-det-har-vaeret-et-ekstraordinaert-godt-aar
Regnskabsår | 2022 | 2021 |
Valuta | Mio. kr. | Mio. kr. |
Bruttofortjeneste | 20,8 | 7,6 |
Resultat af primær drift | 11,6 | 0,8 |
Resultat før skat | 12,0 | 1,0 |
Årets resultat | 9,4 | 0,8 |
Balancestatus | 61,3 | 30,2 |
Egenkapital | 19,6 | 10,9 |
Antal ansatte | 7 | 7 |
Kilde: CVR |
Artiklen er en del af temaet Regnskab.