Metalvirksomhed skærer 70 pct. af varmeregningen
Vanløse-virksomheden I. Bergmann a/s har reduceret de årlige udgifter til varmeregningen markant med en renovering af produktionsfaciliteterne.
Det kan de tale med om hos I. Bergmann a/s, som udfører spåntagende bearbejdning fra domicilet i Vanløse.
- Da vi renoverede produktionsbygningerne i 2009 og 2010, skulle vi følge det nye bygningsreglement. Vi har derfor isoleret rummene efter alle forskrifterne, så selv om vi har to radiatorer som en del af systemet i produktionsbygningerne, er de altid slukkede. Varmen kommer i stedet fra maskinerne, som varmer op, fortæller Ib Bergmann til Metal Supply.
Han er fortsat en del af virksomheden, som han selv grundlagde i 1990, selv om det daglige ansvar på posten som direktør den 1. maj i år blev overladt til sønnen, Magnus Bergmann.
Læs også: I. Bergmann påbegynder generationsskifte
I. Bergmann leverede i regnskabsåret 2011/12 et resultat efter skat på knap 750.000 kr., og set i det lys er det bestemt ikke småpenge, den familiedrevne virksomhed har sparet ved at udnytte produktionsudstyrets overskudsvarme.
- Vi har sparet mange penge på varmeregningen. Før renoveringen lød den på godt 100.000 kroner, men den er nu blevet reduceret med i hvert fald 70 procent. I dag er det kun på kontoret, vi har radiatorerne tændte, fortæller Ib Bergmann.
Det er dog ikke kun de økonomiske fordele, der er til at få øje på. Også hverdagen synes at være forbedret som følge af omlægningen.
- Mange produktionsvirksomheder har det sådan, at der er koldt om vinteren, mens alle døre og vinduer omvendt står åbne om sommeren. Ved at bruge varmen fra produktionsudstyret, sikrer vi os, at temperaturen er den samme året rundt, beretter Ib Bergmann.
Har din virksomhed oplevet en lignende succeshistorie, som I ønsker at dele med resten af branchen, så hører redaktionen gerne fra jer på mail.
Fakta: Overskudsvarme – en god forretning
Ifølge Energistyrelsen tror mange virksomheder, at afgifter ødelægger økonomien i at udnytte overskudsvarme. I langt de fleste tilfælde forholder det sig dog omvendt – og tendensen forstærkes kun af de stigende energipriser.
Energistyrelsen bemærker, at rentabiliteten især afhænger af fire faktorer:
1) Brændselspris
Brændselspriserne er rekordhøje, og der er udsigt til, at priserne fortsat stiger.
2) Udnyttelsesgrad
Teknikken til udnyttelse af overskudsvarme er blevet bedre.
3) Afgifter
Fra i år betyder ændringer i afgifterne, at det bliver endnu mere rentabelt at udnytte overskudsvarmen.
4) Tilskud
Salg af energibesparelser kan give et betydeligt tilskud til investeringen. Besparelserne sælges til et energiselskab.
For flere informationer om overskudsvarme, besøg Energistyrelsens hjemmeside.