23948sdkhjf

Østjysk automationshus i stor udvidelse

Automationshuset Kjærgaard, der har hjemme i den østjyske by Løsning, udvider. Ikke bare med én, men med to haller.

Hver hal bliver på 1.325 kvadratmeter. Første hal består, foruden lager og produktion, af et indskudt dæk og tre forskellige værksteder. Anden hal består af lager og produktion. Der oplyser entreprenørvirksomheden Base Erhverv, der står for byggeriet.

Baggrunden for udvidelsen er, at Kjærgaard ganske enkelt er løbet tør for plads. Direktør Per Smedegaard siger til Horsens Folkeblad.

- Vi har nok at lave og har mere travlt i år end sidste år. Vi har desuden fået større anlæg, der skal bygges op. Også det kræver mere montage og mere plads. Generelt oplever vi en god ordretilgang.

Som det er i dag, har man lejet lagerplads andre steder – blandt andet på nabogrunden. Med de mange ekstra kvadratmeter bliver det dog muligt at samle alt under ét tag, og også foretage sluttest af anlæg hjemme på egen matrikel i stedet for ude hos kunden, som det ofte er tilfældet i dag.

Originalartikel: https://vafo.dk/erhverv/virksomhed-udvider-med-hele-2650-kvadratmeter-direktoer-det-er-noedvendigt-for-lige-nu-er-det-simpelthen-for-boevlet-for-os

Se nøgletal for:
Læs mere om: automatisering
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.815