Spansk ordre til Vestas
Vindmølleproducenten Vestas skal levere 50 MW til det spanske selskab Sinia Renovables.
Ordren består af 11 styk V136-4.5 MW-vindmøller. Derudover indeholder ordren også en 25-årig serviceaftale.
Det fremgår ikke, hvor de 50 MW skal installeres, men de skal leveres i andet kvartal 2024.
Vestas installerede sin første vindmølle i Spanien i 1991, og har til dato installeret mere end 5,1 GW vindmøller i mere end 130 projekter i landet.