Høj vækst hos Welcon
Welcon, midtjysk ekspert i bygning af vindmølletårne, fortsætter sin vækst. Omsætningen er i regnskabsåret 2022/23 steget fra 709 mio. kr til 1.076 mio. kr. Dermed har virksomheden for første gang passeret en milliard kroner i omsætning.
Antallet af medarbejdere hos Welcon er også vokset kraftigt, nemlig fra 434 til 605 medarbejdere.
I regnskabsåret, der sluttede 31. maj, fik virksomheden et overskud før skat på 24 mio. kr. Et lille overskud set i forhold til omsætningen. Virksomhedens egenkapital opgøres til 101 mio. kr. Welcon skriver, at resultaterne er lidt under det forventede.
Til gengæld forventer Welcon yderligere vækst i 2023/24. Her ventes en omsætning omkring 1,4 mia. kr og et resultat efter skat på 30-40 mio. kr. Det betyder formentlig også, at der skal ansættes flere.
Regnskabsår | 2022/23 | 2021/22 | 2020/21 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 1076 | 709 | 740 |
Bruttofortjeneste | 368 | 292 | 243 |
Resultat af primær drift | 25 | 38 | 5 |
Resultat før skat | 24 | 36 | 3 |
Årets resultat | 19 | 28 | 2 |
Balancestatus | 770 | 459 | 338 |
Egenkapital | 101 | 83 | 55 |
Antal ansatte | 605 | 434 | 416 |
Kilde: CVR, regnskabsåret løber fra 1. juni til 31. maj |