Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Zillah Frances Kenyon Doyle er indtrådt i bestyrelsen hos David Brown Hydraulics Danmark A/S i stedet for Austen Mark Adams (kilde: Jyllands-Posten).
David Brown Hydraulics Danmark A/S forhandler tandhjulspumper og tandhjulsmotorer i støbejern, retnings-ventiler, pilotventiler og joysticks.
DI Østjylland
Steen Bødtker, administrerende direktør Expedit A/S, Petrine Rex, administrerende direktør Carpenter ApS, Lars Krabbe, administrerende direktør Cargo Service A/S, og Rene Hougaard, administrerende direktør Scanpan A/S, er indtrådt i bestyrelsen hos DI Østjylland (kilde: Børsen).
Egebjerg International A/S
David Packness Meyer er indtrådt som bestyrelsesformand hos Egebjerg International A/S i stedet for Klaus Elkjær Rasmussen (kilde: BIQ.dk).
Egebjerg International A/S er leverandør af staldinventar.
FLSmidth Solutions ApS
Per Mejnert Kristensen er tiltrådt som bestyrelsesformand hos FLSmidth Solutions ApS i stedet for Jørgen Huno Rasmussen. Samtidig er Jan Amtoft og Kristian Aarup Gregersen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Ben Guren og Per Overgaard. Sidst men ikke mindst er Jacob Lüdemann Gammelgaard tiltrådt som administrerende direktør i stedet for Ben Guren (kilde: BIQ.dk).
Johnson Oil A/S
Masahiko Watanabe er udtrådt af bestyrelsen hos Johnson Oil A/S (kilde: BIQ.dk).
Johnson Oil A/S udvikler og producerer hydraulik- og dieselfiltreringsudstyr.
Lemvigh-Müller A/S
Henrik Jørgensen er blevet ansat som salgschef for svejs, maskinteknik og skærende værktøj hos Lemvigh-Müller A/S.
Læs mere: Ny salgschef hos Lemvigh-Müller
Modulex A/S
Henrik Kraft Scharling er udtrådt af bestyrelsen hos Modulex A/S (kilde: Børsen).
Modulex A/S producerer skilteløsninger.
Rigmor Nielsens Fond
Tina Mai Kristensen er blevet valgt til formand for Rigmor Nielsens Fond i stedet for Svend Erik Christensen.
Rigmor Nielsens Fond ejer 99 procent af aktierne i A/S Peder Nielsen Beslagfabrik.
Tresu A/S
Erik Gydesen fratræder den 1. juli stillingen som administrerende direktør hos Tresu A/S til fordel for en funktion som seniorrådgiver. Direktionen vil derefter blive reduceret fra tre til to medlemmer, Søren Maarssø og Erik Gaj Nielsen.
Tresu A/S tilbyder flexo trykmaskiner og tilbehør til både offset og flexo trykmaskiner.
Læs mere: Ny ledelse hos Tresu