23948sdkhjf

Dansk energiteknologi får fællestand til årets Hannover Messe

Planerne om at etablere en dansk fællesstand i energiområdet i hallerne 12 og 13 under den kommende Hannover Messe er begyndt at tage form – og fællesstanden i ”Energy” ligner allerede nu en realitet.

Det oplyser den danske agent for Hannover Messe, Jan Strauss, i en pressemeddelelse. Han arbejder sammen med en professionel messe-/standbygger på at gøre en fællesstand i Energy-sektionen til en realitet.

Virksomheder, der måske ikke har ressourcerne til at stille op med en egen stand på messen, har med en dansk fællestand muligheden for at kunne vise produkter, services og systemer frem for hele verden med dansk rygdækning og hjælp under udstillingen samt et minimum af besvær, lyder det.

Det er ikke kun de mulige tyske kunder, der på den måde vil kunne opleve danske energitekniske løsninger, men reelt hele verden, da den globale fokus på bæredygtig energi i høj grad er rettet mod Nordeuropa. 

"Energiteknologierne i hallerne 12 og 13 vil tiltrække mange besøgende, der uden tvivl vil være interesserede i de produkter og løsninger, som danske udstillere bringer med på messen på den forventede 120 kvadratmeter store fællesstand", lyder det i pressemeddelelsen.

Hovedtemaet for årets Hannover Messe er “Industrial Transformation”, som samler udstillere fra de mekaniske og elektriske industrisegmenter, de digitale industrier samt energisektoren med en række løsninger til fremtidens produktionsmetoder og energiforsyning. 

Nøgleområder på den kommende messen inkluderer "Industri 4.0/Manufacturing-X", "Energy for Industry", "Digitization/AI and Machine Learning", "Carbon-neutral Production" samt "Hydrogen and Fuel Cells".

 Programmet i 2024 er ledsaget af en række konferencer og fore. 

Hannover Messe afholdes mellem 22. og 26. april, 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.151