Jensen Group har fået god start på 2024
Den bornholmsk-baserede producent af industrivaskeanlæg, Jensen Group, kom ud af første kvartal med en omsætning på 109,1 mio. euro (814 mio. kr.), hvilket var 12 procent bedre end første kvartal 2023. Det oplyser Jensen Group i en periodemeddelelse.
Driftsresultatet, ebit, endte på 11,2 mio. euro 83,6 mio. kr.), og var dermed det en my dårligere end 11,4 mio. euro (85,1 mio. kr.) året før.
Samtidig kunne virksomheden glæde sig over en ordreindgang på hele 114,9 mio. euro (857 mio. kr.) – eller 34 procent mere end året før.
- Koncernens mål for 2024 er at styrke sin markedsposition og lønsomhedsniveau ved ufortrødent at fokusere på kommerciel ekspertise og produktionsproduktivitet. Koncernen vil fortsætte med at drive kundecentrering og bæredygtig innovation gennem udvikling af nye produkter og tjenester via Inwatec ApS, samtidig en yderligere styrkelse af optimeringen og digitaliseringen af forretningsprocesser og applikationer, skriver Jensen Group.