23948sdkhjf

HI 2013: Seritronic giver kunderne en tur i trædemøllen

Sunde smoothies og gående møder er blot to af de ting, kunderne bliver udsat for hos Seritronic.
Seritronic er blevet kåret som en af Danmarks ti sundeste virksomheder, og den sunde dagligdag vil salgsdirektør Hans Henrik Pedersen forsøge at give kunderne en lille smagsprøve på.

- Vi kører sundhed som en rød tråd på vores stand. Vi har et ”gå-bånd”, så vi kan holde gående møder med kunderne, og vi serverer sunde smoothies for dem, forklarer han.

- Kunderne har taget fantastisk imod vores sundhedstema. Vi har endda nogen, der har forhørt sig om, hvor de kan købe de ”gå-bånd” vi har med eller vores smoothiemaskine, fordi de gerne vil have en til deres egen virksomhed, fortsætter han.

Bedre start end forventet
Om det er gåturene, de ekstra smoothies eller bare en generel messe-ekstase, der har ramt Seritronic-folkene skal være usagt. I hvert fald er der højt humør hos virksomheden, der er placeret på Automations & Electronics-messen i hal G.

- Indtil nu har messen været bedre end forventet. Tirsdag var nogle af vores største kunder her, og generelt synes jeg, at der var lidt mere liv end på en normal førstedag, siger Hans Henrik Pedersen.

- Vi har ikke fokus på bestemte produkter, da vi jo mest fungerer som underleverandør. Men selvfølgelig har vi taget nogle af vores folietastaturer med, og ellers fokuserer vi på at fortælle vores kunder, at vi har et etableret setup med egen produktion i Asien, fortsætter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098