23948sdkhjf

International mekatronik-virksomhed åbner udviklingscenter i Danmark

Den britiske teknologivirksomhed inden for design af shape memory alloy (SMA) aktuatorer, Cambridge Mechatronics Ltd. (CML), opretter et nyt R&D-center i København.

At placere det nye R&D-center i København er et strategisk valg for at få adgang til den store pulje af dygtige ingeniører, som Danmark har. Særligt interessant for CML er specialister inden for områder som algoritmeudvikling, firmwareimplementering og optimering.

- Vores beslutning om at udvide vores R&D til København afspejler vores strategiske behov for øget investering inden for kontrolalgoritme-design og implementering. Det nye R&D-center bringer os tættere på nogle af verdens største talenter inden for algoritmeudvikling og firmwareimplementering, og med vores eksisterende og kommende generationer af SMA-aktuatorer vil vi derigennem kunne imødekomme den voksende efterspørgsel på robuste og præcise actuation-løsninger til blandt andet smartphonekameraer, lyder det fra Ben Brown, der er CTO hos Cambridge Mechatronics, i en pressemeddelelse.

Med adgang til Københavns ingeniørtalenter og anvendelse af machine learning sigter Cambridge Mechatronics mod at accelerere udviklingen af avancerede algoritmer til kontrol af SMA-aktuatorer.

- Jeg ser frem til at hjælpe med udviklingen af næste generations kontrolalgoritmer, der komplementerer Cambridge Mechatronics’ stærke portefølje af actuation-løsninger, og dermed styrke vores position som førende leverandør af shape memory alloy-baserede actuation-produkter på verdensplan. Vi går efter at tiltrække de bedste danske ingeniører som en del af vores team, siger Niels Mørch, director of SMA control algorithms og managing director for CML Denmark.

Det nye kontor har til huse i World Trade Center Ballerup og de første ansættelser med danske ingeniører er allerede på plads.

Shape Memory Alloy er mikroaktuatorer designet til kompakte løsninger på tværs af forskellige industrier, herunder forbrugerelektronik og sundhedspleje.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11