Brandvæsnet rykkede ud til støberi
Torsdag morgen rykkede hele fire brandbiler og en indsatslederbil ud til støberiet Tasso i Odense. Det skriver Fyens.dk.
- Der har været noget vand i noget af det metal, der har været i smelteovnen. Og det har gjort, at det varme metal har spruttet op. Noget af det har så ramt noget træ lige under taget, sagde indsatsleder Mikael Kristiansen til Fyens.dk.
Beredskabet valgte derfor at skære et hul til taget så de kunne komme ind og bekæmpe de ulmende gløder.