23948sdkhjf

Det sker: Fremtidens videndrevne produktionsarbejdspladser

Halsnæs kommune holder den 10. oktober konference om fremtidens videndrevne arbejdspladser.
Siden 2011 har Halsnæs Kommune sammen med industrivirksomheder og forskningsinstitutioner (DTU og KORA) samarbejdet om at skabe vækst og arbejdspladser i små og mellemstore stål- og metalvirksomheder. Samarbejdet finder sted i regi af dansk Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning (dansk CSM).

Kernen i dansk CSM er at tilføre virksomhederne forskningsbaseret viden som løftestang for produktudvikling koblet med en forretningsplan og dermed øge mulighederne for vækst.

Dansk CSM er helt unikt og – et af de første steder i Danmark – organiseret i et forpligtende OPP-samarbejde (Offentligt-Privat-Partnerskab). Her høster man konkrete erfaringer med, hvordan fremtidens arbejde med at sikre beskæftigelse og vækst i små og mellemstore virksomheder i Danmark kan formes.

Med denne konference sætter arrangørerne fokus på vækst, arbejdspladser og videndreven innovation. Man præsenterer de første erfaringer fra dansk CSM og perspektiverne for at forme et nationalt og ambitiøst projekt baseret på disse erfaringer. Konferencen falder i to dele.

Konferencens første del
Hør den nyeste viden om fremtidens videndrevne virksomheder og få bud på, hvordan Danmark kan udnytte sit vækstpotentiale, fortalt af dansk erhvervslivs og DTU´s topdirektører. Her præsenteres og debatteres fremadrettede perspektiver for at understøtte vækst og skabe arbejdspladser i små og mellemstore produktionsvirksomheder. Og konkrete erfaringer fra dansk CSM præsenteres.

Konferencens anden del – workshop
Formålet med workshoppen er at drøfte mulighederne for at etablere en partnerplatform med henblik på at skabe et nationalt projekt med et branchemæssigt bredere fokus, der viderefører og udvikler erfaringerne fra dansk CSM. Et nationalt projekt vil kunne samle både det private erhverv, kommuner og statslige organisationer og førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i et spændende samarbejde, som sikrer, at den forskningsbaserede viden udnyttes, og konkrete virksomheders potentiale og konkurrenceevnen optimeres.

Der vil blandt andet blive drøftet:
- Mulige scenarier for at indgå i et partnerskab om et nationalt projekt
- Hvad kunne være din interesse for at indgå i et nationalt projekt?
- Hvilke perspektiver ser du for, at din arbejdsplads vil vokse med i et nationalt projekt?
- Hvad skal et nationalt projekt have fokus på, for at du kan opnå ejerskab til projektet?
- De næste skridt hen mod et nationalt projekt

Program
09.00–09.30: Ankomst, registrering og morgenbrød
09.30–09.35: Velkomst ved borgmester Helge Friis.
09.35–09.50: Perspektiver på at skabe vækst og arbejdspladser i små og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark ved beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
09.50–10.10: Dansk Industris erfaringer, fremtidige roller og funktioner i relation til videndreven innovation hos små og mellemstore virksomheder ved branchedirektør Ole Storm Jeppesen, Dansk Industri.
10.10–10.30: Dansk Erhvervs erfaringer, fremtidige roller og funktioner i relation til videndreven innovation hos små og mellemstore virksomheder ved administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.
10.30–10.45: Pause.
10.45–11.05: DTU’s erfaringer, fremtidige roller og funktioner i relation til videnoverførsel hos små og mellemstore virksomheder ved koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU, Danmarks Tekniske Universitet.
11.05–11.20: En nytænkende partnerskabsorienteret erhvervsservice ved afdelingsdirektør Henrik Dyndegaard, Jyske Bank og formand for F5 Erhvervsservice Halsnæs.
11.20–11.35: Læringen fra dansk CSM og fremtidige perspektiver ved administrerende direktør Kim Bang, Megaflex A/S, og formand for dansk CSM K/S.
11.35–11.50: Pause.
11.50–12.30: Paneldebat med oplægsholdere som faciliteters af journalist Steffen Kretz som ordstyrer.
12.30–12.40: Afrunding af konferencens første del ved borgmester Helge Friis.
12.40–13.20: Frokost.

13.20–14.00: Dansk CSM: Konkrete eksempler på produkt-/forretningsudvikling ved virksomheder, der er med i dansk CSM. Hør blandt andre CEO Jacob Himmelstrup, Linimatic A/S, direktør Flemming Hansen, FJH Automatic A/S og direktør Jan Hvidtfeldt Andersen, Halsnæs Forsyning.
14.00–15.00 Drøftelse af fokus i et nationalt projekt, deltagernes interesse og input og mulige scenarier for organisering af projektet ved specialrådgiver Jens Rønnow Lønholdt.

Konferencen henvender sig til
- Små og mellemstore produktionsvirksomheder
- Kommuner, hvor produktionsvirksomheder er afgørende for erhvervsmæssig vækst
- Universiteter og vidensinstitutioner, erhvervsskoler og erhvervsakademier
- Interesseorganisationer og forskellige vækstfora i Danmark

Tilmelding
Deltagelse i konferencen er gratis. Tilmelding foregår elektronisk via http//www.halsnaes.dk/danskcsmkonference

Det er muligt at tilmelde sig hele konferencen. Du kan også vælge alene at deltage i formiddagens program eller eftermiddagens workshop. Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet og senest den 27. september 2013.

Konferencen afholdes i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078