23948sdkhjf

Byudvikling kan koste 1.300 arbejdspladser

Rundt om MAN Diesel & Turbos udviklings- og testcenter i København skyder nye havneboliger op. Det kan på sigt få koncernen til at rykke arbejdspladserne til udlandet.
Hos MAN Diesel arbejder ca. 1.300 medarbejdere på Teglholmen i København. Det er et område af hovedstaden, der i disse år gennemgår store forandringer, men gør Københavns Kommune ikke det med omtanke, overvejer motorproducenten at flytte disse arbejdspladser ud af landet. Det skriver Børsen.

- Hvis kommunen kommer med så skrappe miljøkrav, at vi ikke kan teste motorerne herude, så kan vi blive tvunget til at flytte, siger administrerende direktør Thomas S. Knudsen til avisen.

Kan ikke placeres andet sted i Danmark
Som eksempel giver han, at kommunen for øjeblikket er ved at opføre en ny skole lige overfor MAN Diesel’s fabrik, og derudover er der udsigt til, at der kommer boliger blot 150 meter fra virksomheden.

Thomas S. Knudsen frygter blandt andet, at det kan blive et problem at få miljøgodkendelser i fremtiden. Det er vitalt for virksomheden, at de kan afprøve motorer på fabrikken på Teglholmen, men det betyder uundgåeligt en del lavfrekvente svingninger, som vil kunne genere beboelser tæt på.

Direktøren afviser samtidig, at MAN Diesel blot kan flytte den københavnske afdeling til en anden placering i Danmark. Placeringen på Teglholmen er ideel, fordi man ligger tæt på andre maritime virksomheder og har let adgang til danske ingeniører. Bliver presset fra kommunen for stort, vil aktiviteterne i stedet blive flyttet til en af MAN Diesels lokationer i udlandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078