23948sdkhjf

Nyt om navne: Dobbelt-ansættelse hos Eaton

Power-management-virksomheden Eaton udvider mellemspændingsforretningen i Danmark. Det sker med ansættelsen af Kim Mortensen som project sales engineer.

Ansættelsen sker som led i Eatons strategiske satsning på salg af SF6-fri-løsninger til den danske forsyningssektor.

Kim Mortensens primære ansvarsområder bliver salg af mellemspændingsløsninger og transformere til den danske forsyningssektor samt teknisk løsningssalg til den vedvarende energisektor.

Han er uddannet elektronikmekaniker og kommer til Eaton med flere års erfaring med teknisk løsningssalg både fra mellemspændingsmarkedet, ITS (Intelligente Transportsystemer) og it-branchen. Senest kommer han fra en stilling som sales manager hos Siemens.

Samtidig er Lars Eggertsen blevet ansat i en nyoprettet stilling som post order project manager.

Her bliver han en del af Eatons inside sales-afdeling også med særligt fokus på SF6-fri-løsninger til den danske forsyningssektor, hvor han skal fungere som bindeled mellem kunder og Eatons fabrikker ved større løsningssalg.

Lars Eggertsen er hentet til Eaton fra driftsselskabet Nexel, hvor han har arbejdet som projektleder. Han kommer desuden med stor erfaring fra mellemspændingsområdet blandt andet fra Siemens og Schneider Electric.

Han er uddannet elinstallatør fra Københavns maskinmesterskole.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078