23948sdkhjf

Søby Værft vil bygge ny dok

Ærø-værftet vil udvide kapaciteten med en større dok for på den måde at kunne lokke større skibe til.
Så sent som i 2006 udvidede Søby Værft med en ny dok med en længde på 115 meter, en bredde på 24 meter og en dybde på 6 meter. Den er dog ikke tilstrækkelig for de fremtidige opgaver, og værftet barsler derfor med planer om en ny og større dok. Det skriver Børsen.

- Hvis vi ikke kan udvide inden for fire-fem år, kommer vi til at opleve en tilbagegang. Hvis vi ikke havde fået bygget dok 3 i 2006, havde vi kun haft 20-25 mand gående i dag, siger værftsdirektør Roar Falkenberg til avisen.

I dag har værftet 70 ansatte og foretager ca. 200 dokninger om året. For øjeblikket er der ikke så mange nybygninger, men til gengæld fylder reparationer og servicebesøg godt op i ordrebogen.

Roar Falkenberg anslår, at investeringen i den kommende dok 4 vil løbe op i et tocifret millionbeløb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099