Overfladevirksomhed udnævner ny direktør og medejer i datterselskab
Carl-Adam Wittbäck, 51 år er udnævnt til administrrerende direktør for Hansen-Icoma, et datterselskab under G.A. Hansen, der er leverandør af udstyr til overfladebehandling.
Han afløser Dan Borup Iversen, der fortsætter som formand for bestyrelsen i Hansen-Icoma og administrerende direktør for koncernselskabet G.A. Hansen.
Carl-Adam Wittbäck kom til Hansen-Icoma i 2011 som markeds- og salgschef, og det er især hans fortjeneste, at salget og markedsandelen inden for industriel overfladebehandling og teknisk rådgivning til kunderne er øget kraftigt. Blandt andet som leverandør af Gema pulverlakeringsløsninger.
- Det er med stor tiltro, at vi udnævner Calle til administrerende direktør, siger Dan Borup Iversen, administrerende direktør og ejer af G.A. Hansen.
- Han har vist en enestående dedikation til at hjælpe kunderne, forstå deres behov og levere gode løsninger. Udnævnelsen er helt fortjent. Calle har været min nærmeste partner på det svenske marked, og han har et bredt kendskab til vores Gema-løsninger, vores andre partnere og vores kunder. Dermed er han den rette person til at sikre kontinuitet og gode kunderelationer i fremtiden, tilføjer han.
Carl-Adam Wittbäck bliver samtidig medejer af Hansen-Icoma med en betydelig aktiepost.
Hansen-Icoma i Värnamo er datterselskab af G.A. Hansen. G.A. Hansen repræsenterer blandt andet Gema pulver-løsninger tillige med Reiter, Graco, Titan, Walther og Range&Heine i Scandinavien.