23948sdkhjf

Lovpligtig rapportering koster 41 millioner timer om året

Danske virksomheder bruger hvert år timer svarende til 25.000 fultidsmedarbejdere på at indrapportere data til offentlige myndigheder

- Forestil dig, hvis du til daglig sidder bag en computerskærm, og når du så rejser dig og går til pause, skal du trykke på en knap, og når du kommer tilbage, skal du trykke stop. Og hver gang du glemmer det, så får du en bøde på 2.000 kr. Hvor længe ville du så gå på arbejde?

Sådan spørger vognmand Ole Christensen fra Visti Christensen Vognmandsforretning i Vamdrup. Han er en af de danske virksomhedsledere, der skal bruge mange timer på bøvl og byrder, skriver erhvervsmediet DIBusiness.dk.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri (DI) bruger danske virksomheder 41 millioner timer om året på lovpligtig indberetning af data. Det svarer til cirka 25.300 fuldtidsmedarbejdere. 

- Der er behov for, at politikerne herhjemme og i EU stopper regelvanviddet. Et nyligt eksempel er forpligtelsen til at tidsregistrere for medarbejdere. Det er en regel, som ingen har bedt om. Men det ændrer desværre ikke på, at den selvfølgelig skal overholdes, og det har kostet blod, sved og tårer for mange virksomheder at bliver klar til at overholde reglerne, selv om der helt op til implementeringsdatoen var store usikkerheder om, hvordan reglerne kunne overholdes. Det er altså ikke holdbart, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

Kommer til at ansætte to for at leve op til reglerne

At det ikke er holdbart, er Ole Christensen i Vamdrup enig i:

- Det er svært at konkurrere i en situation med alle disse nye regler. Regelrytteriet ødelægger Danmarks og hele Europas konkurrenceevne ved, at man påfører os så mange regler. Hvis jeg skal leve op til alt det her, så kommer jeg til at skulle ansætte et par administrative medarbejdere mere. Og hvem skal betale for det? Ja, det skal slutkunden, siger Ole Christensen til DIBusiness.dk.

Udover at virksomhedens 70 chauffører skal kende reglerne om køre- og hviletid på fingerspidserne, er man også i virksomhedens 12 mand store administration travlt beskæftiget med dem.

- Jeg har en, der hver eneste uge tjekker de her ting om køre- og hviletid og taler med chauffører, der ikke har styr på det. Hun underviser dem også i reglerne, og alt det bruger hun godt ti timer på hver uge, for jeg vil ikke have overtrædelser, siger Ole Christensen.

Ødelægger konkurrenceevnen

Reglerne vælter fortsat ind. Senest har de nye arbejdstidsregler betydet, at vognmandsforretningen også skal registrere arbejdstiden for medarbejderne på kontoret.I flæng nævner Ole Christensen desuden: Nye vejafgifter, forhøjet dieselafgift, miljøzoner, energisyn på lokaler, NIS2-direktiv, klima- og ESG-rapporter, whistleblowerordning, gebyrer for kopier af fælleskabstilladelser, krav om udskiftning af tachografer, GDPR-regler. Og et bededagstillæg, som betød, at man skulle lave lønsystemet om. 

- I både EU og Danmark taler politikerne om regelforenkling og piller en regel ud med den ene hånd og indfører syv nye med den anden. Man indfører reglerne med kort varsel og vil ikke høre på argumenter imod dem. Mit største problem er ikke en enkelt regel, men mængden af nye regler, siger Ole Christensen.

Fakta

Fra 2017 til 2022 blev europæiske virksomheder pålagt 850 nye forpligtelser. Og alene de næste par år kommer i hvert fald omkring 20 nye tunge regelsæt til. 

Fra 2015 til 2023 oplevede dansk erhvervsliv en stigning i administrative byrder på 4,5 mia. kr. som følge af løbende implementering af national lovgivning og forskellige EU-initiativer. 

I 2024 er blandt andet EU’s krav om ny bæredygtighedsrapportering (CSRD) trådt i kraft. Den skønnes at koste virksomhederne cirka 6 mia. kr. i omstillingsomkostninger i 2024 og 5 mia. kr. i løbende omkostninger derefter.

DI

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075