23948sdkhjf

Vestas indgår forlig i russisk strid

Efter Rusland invaderede Ukraine i 2022, meldte Vestas ud, at man ville indstille alle aktiviteter i landet.

Det betød blandt andet lukning af en nacellefabrik og en vingefabrik, og et stop for alle kommercielle aktiviteter.

Der var dog et problem. Før krigens udbrud havde Vestas fået ordre på fire vindmølleparker, som selskabet skulle have bygget for Fortum i Rusland. Fortum havde givet betragtelige forudbetalinger for de mere end 50 vindmøller.

Efter lange forhandlinger har de to selskaber nu indgået et forlig. Det oplyser Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Forliget indebærer, at begge virksomheder giver afkald på tidligere, nuværende og fremtidige krav relateret til deres tidligere forretningsaktiviteter i Rusland.

Parterne ønsker dog ikke at oplyse vilkårene for forliget.

- Vestas og Fortums forskelle har været både betydelige og ukarakteristisk offentlige, men med tiden blev det klart, at det er i begge parters interesse at bilægge tvisten. Vi ser frem til at holde eksisterende vindmølleparker kørende og udforske nye med Fortum til gavn for Fortum, Vestas og Europas energisystem, siger Vestas’ koncernchef Henrik Andersen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.607