Rala Stål bed skeer med krisen
Et godt netværk har været den bedste reklame for Rala Stål ved Mariager. I år kan fabrikant Steen Langberg se tilbage på 10 utrolige år som iværksætter.
Der er bid i Rala Stål: Fabrikant Steen Langberg i baggrunden viser sine oprivere, som han har udvilket til en producent af landbrugsmaskiner. En produktion som har fulgt virksomheden igennem næsten alle årene.
Dén bestræbelse gik det så grueligt galt med. Og det vender vi tilbage til. Til gengæld er alt andet gået forfærdeligt godt, synes han selv.
- Vi har tjent penge. Vi har tjent rigtig godt med penge, siger han.
Rala Stål kan i år fejre 10 års jubilæum, det har været 10 fremgangsrige år for virksomhedens medstifter Steen Langberg, som nu er eneejer. For tre år siden solgte hans makker og ledsager gennem syv år, Kristian Rask sin andel.
Drømmen som selvstændig med eget cvr-nummer startede på fritidsbasis i Steen Langbergs egen garage. Med småt udstyr som boremaskine, svejser og båndpudser lavede han blandt andet varmluftsfyr til garager og kedler til bekendte privatkunder i sit netværk.
Det lokale erhvervsråd opfordrede ham så til at overtage en lokal metalvirksomhed, og sammen med sin erhvervspartner indtil 2008, Kristian Rask, blev Rala Stål en realitet i nogle lejede lokaler i Assens. Virksomheden kostede en halv million kroner, og makkerparret kunne selv blot rejse en brøkdel af købssummen. Resten måtte de låne med sikkerhed i deres huse.
- Vi gjorde det bare. Tog bare chancen, fortæller han.
Assens - eller Dania, som industriområdet også kaldes - er en flække på sydsiden af Mariager Fjord, som bedst kan beskrives som et lille, men historisk industricentrum mellem Mariager og Hadsund, hvor der er stærk tradition for håndværk og industri. Danmarks største saltproduktion ligger der, og Danmarks første cementproduktion opstod der i tidernes morgen sidst i 1800-tallet.
Officielt hedder det sig egentlig, at saltfabrikken ligger i Mariager, men reelt ligger industriområdet i seks kilometers behørig afstand af den nysselige, gamle minikøbstad med skæve bindingsværkshuse og smalle brostensgyder.
I starten anede makkerparret bag Rala Stål ikke, om satsningen overhovedet ville bære. Eller briste. Han stemte dørklokker blandt de forholdsvis mange industrivirksomheder i nabolaget i Assens og Dania. Der måtte være nogen, som kunne have brug for metalarbejde.
- Men de havde alle sammen i forvejen deres egne leverandører. Det var virkelig op ad bakke.
Den første ordre kom i hus på et iværksætterkursus i Randers, hvor de tilfældigvis fik kontakt med en kunde, som skulle bruge tre containere. En ordre til 30.000 kroner. Den ordre er Steen Langberg stadig så glad for, at A4-dokumentet i dag er rammet ind og står på hylde i virksomhedens foyer.
- Vi har måske været heldige, siger han om forløbet.
For pludselig gik det stærkt, og efter det første halve år havde Rala Stål allerede tjent et overskud på 100.000 kroner. Uden de store spendérbukser på. Men også uden at suge på lappen.
- Jamen vi gav os selv den samme løn, som vi var vant til at få. Hverken mere eller mindre, fortæller han.
Og i de følgende år gik det også kun fremad. Rala Stål opkøbte en metalvirksomhed for 1,2 mio. kr. i lokalområdet af en ejer, som gerne ville trække sig ud af branchen. Det gjorde Rala Stål mest for at få fingre i en god vandskærer til spotpris.
Derfra udviklede forretningen sig yderligere. Ved hjælp af dygtighed og godt netværk, mener Steen Langberg.
- Vi har en hjemmeside, men ellers har vi ikke brugt én eneste krone på at sælge os selv, siger han.
- Vi har faktisk bare brandet os på at kunne.
I 2007 toppede det med et resultat på 3,5 mio. kr., og året efter kom man med på Børsens liste over årets Gazelle-virksomheder.
Steen Langberg tegner et usynligt træ i bordet med sin pegefinger.
- Det har ligesom forgrenet sig. Og kun via mund-til-mund metoden. Nogle af vores kontaktpersoner har skiftet job for at prøve noget nyt. De personer har vi så bevaret kontakten med, og det har ført til, at vi har fået nye virksomheder som kunder. Og det har gentaget sig, fortæller han.
Det har alt sammen været en forunderlig proces. En rejse fra Assens og omegen, som er nået ud til anseelige kæmper som Mærsk, FLSmidth og Hydrema. For bare at nævne nogle af de virksomheder, som Rala Stål leverer til.
Basen over aktive kunder tæller nu cirka 90, hvoraf den største kunder lægger cirka 1,2 mio. kr. om året.
Det er de uformelle kontakter, der har hjulpet med at opbygge Rala Stål, og det er meget sjældent, at der afgives tilbud og indgås detaljerede kontrakter på forhånd.
Nu står Rala Stål for eksempel over for at skulle investere i udstyr til produktion af procesanlæg i rustfri stål til fødevareproduktion.
- Det er ordnet over en kop kaffe, og vi har slet ikke aftalt nogen pris. Vi går bare i gang så hurtigt som muligt. Bagefter sætter vi os ned og opgør et tidsforbrug og omkostninger af materialer. Så finder vi frem til en pris, siger han.
Sådan foregår mange af hans handler. Det hviler på et gensidigt tillidsforhold og en fælles forståelse af, hvad leverancer er værd.
Finanskrisen kom selvfølgelig også til Assens, og vejen op af krisens dynd har været lige så sej for Rala Stål, som for mange andre virksomheder. Selv om Rala egentlig er kommet forbavsende tørskoet igennem. Det dårligste år gav et overskud på cirka 450.000 kr. Et resultat, som man nu er tæt på at kunne fordoble.
En af grundene til, at krisen har været forholdsvis skånsom ved Rala Stål, er, at Rala Stål på trods af sin lille størrelse er i stand til at favne en meget bred vifte af opgaver.
I svejsehallen står en flere meter lang jernsøjle og er i færd med at blive svejset. I produktionshallen står der paller med komponenter til landbrugsmaskiner, og i foyeren viser han små, laserskårne puslespilsbrikker i blankt stål.
- Når man spænder så bredt, som vi gør, så er man knapt så sårbar, hvis en stor kunde skulle gå ned. Vi vil altid have noget at falde tilbage på.
Men ulempen ved at favne bredt er, at man ikke kan være en lige stor ekspert til alting.
- Vi har også fået vores lussinger, men det lærer man af. Heldigvis har vi "syv-ni-tretten" aldrig lavet fejl, som vi ikke kunne redde os ud af.
I det hele taget fornemmer Steen Langberg, at det går stadig bedre derude, og selv om det i forvejen går godt, så lader han ikke sin virksomhed hvile på laurbærene. Sidste år udvidede man fabrikken i Assens med en ny opsvejsninghal, hvor der her og nu svejses på en søjle af fire ton jern, som skal leveres til metrobyggeriet i København.
Det næste udviklingstrin bliver ISO-certificering for at komme i betragtning hos de mange aftagere, som kræver det.
- Og så kunne vi godt tænke os at få bedre fat i produktion af større serier. Det er noget, jeg går og arbejder rigtig meget med for tiden, siger han.
Steen Langberg har gjort det klart for sig, at masseproduktion bliver en ganske anden bane at spille på. En del af branchen, hvor prisen ikke bliver aftalt over en kop kaffe, men hvor det billigste tilbud vinder. Men han håber, at der er endnu større indtjening af finde.
- Hvis den slags overhovedet kan betale sig i Danmark og ikke kun i Polen. Men det er noget, vi undersøger.
Før iværksættereventyret rejste han meget omkring som klejnsmed i ventilationsbranchen. Den rejseaktivitet ville han gerne bringe til ende og slå sig ned med en rolig tilværelse med plads til familie.
Og netop den bestræbelse er blevet den eneste, men til gengæld helt store fiasko for Steen Langberg. Som selvstændig har han arbejdet mere end nogensinde.
- Lad mig sige det sådan, at jeg møder klokken seks om morgenen og kommer hjem igen klokken seks om aftenen. Men kun for at spise aftensmad, for bagefter går jeg på arbejde igen, siger han.
- Og vi har gået herinde i rigtig mange nætter for at kunne levere noget til næste morgen. Og jeg vil ikke engang tænke på, hvor meget tid jeg har brugt på det, for så vil det gå op for mig, hvor ufattelig ringe en timeløn, jeg har fået, siger han og klukker en smule.
- Vi har jo levet af, at vi har kunnet levere.
Og alligevel siger du, at I har tjent rigtig mange penge. Så må du virkelig have arbejdet meget?
- Ja. Sådan er det. Hvis man vil være med her, så må man virkelig gå all in.
Og all in er han gået. Oprindelig ville han neddrosle arbejdstiden for at være tættere på sin familie. Men siden er konen også "blevet skiftet ud", som han selv siger det.
Heldig, dygtig, ekstremt arbejdsom eller noget af det hele. Steen Langberg er helt sikker på, at han for ti år siden ville have rystet mistroisk på hovedet, hvis nogen fortalte ham, hvordan alting skulle være 10 år senere.
10 års-jubilæet er ganske stilfærdigt blevet fejret med en kage, og Steen Langberg har lovet sine medarbejdere en lille sammenkomst med overnatning. Det forventer han vil ske senere i 2013.
Artiklen er en del af temaet Portræt.
