23948sdkhjf

Skive-virksomhed prisbelønnet for digitalt fokus

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2024 overrækkes for ottende gang en temapris, som går til en ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema; “Ejerledernes digitale transformation”, herunder optimering af it-systemer, integration af kunstig intelligens og udvikling af digitale forretningsmodeller.

Prisen i region Midt- og Vestjylland går i år til Morten Nors fra Ide-Pro Skive, som med sit fokus på digitalisering har banet vejen for virksomhedens teknologiske udvikling og skabt vækst i plast- og metalindustrien.

- Morten er en visionær leder, som har formået at skabe en inkluderende og innovativ kultur ved at lytte til sine medarbejdere og fremme deres idéer. Hans evne til at integrere digitalisering i virksomhedens forretningsstrategi har været afgørende for virksomhedens succes, og hans empatiske ledelsesstil gør ham til en inspirerende rollemodel, fortæller Mads Hornbæk, partner i PWC i Herning, og fortsætter:

- Hans dedikation til at udvikle digitale løsninger, der optimerer både processer og produkter, har været afgørende for virksomhedens fortsatte vækst og effektivitet. Hans vision for, hvordan teknologi kan drive innovation, er det, der blandt andet gør ham til en fremtrædende ejerleder.

Fokus på digitalisering og innovation

Morten Nors har fra starten haft en klar vision om at betragte Ide-Pro Skive som en it-virksomhed med fokus på digitalisering og innovation. Han fremmer en innovationskultur, hvor medarbejderne opfordres til at eksperimentere med nye digitale værktøjer og tænke kreativt, ligesom ejerlederen har prioriteret forskning og udvikling, hvilket har resulteret i en række nye produkter og løsninger.

- Morten har med sin digitale omstilling skabt en virksomhed, der står stærkt i en tid med hurtige teknologiske forandringer. Hans fokus på kvalitet og bæredygtighed, kombineret med en evne til at tilpasse strategien, har gjort Ide-Pro til en markant spiller i industrien, fortæller Henrik Rasmussen, Nykredits regionsdirektør i Midtjylland.

Hos Dansk Erhverv er direktør Natasha Brandt enig i, at Morten Nors er den helt rette vinder af Temaprisen 2024 i Midt- og Vestjylland.

- Mortens evne til at inddrage medarbejdere og kunder i udviklingsprocessen gør ham til en rollemodel for andre ejerledere, der ønsker at føre deres virksomhed ind i den digitale fremtid, siger hun.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093