23948sdkhjf

Profitabiliteten vokser fortsat hos ingeniørkoncernen FLSmidth

Selv om omsætningen hos FLSmidth falder, så stiger overskuddet i tredje kvartal sammenlignet med i 2023

Ingeniørkoncernen FLSmidth fortsatte med at tjene flere penge per omsat krone i tredje kvartal. Til gengæld var salget lavere end i tredje kvartal i 2023.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

I løbet af kvartalet har FLSmidth omsat for knap 5,1 mia. kr., hvilket er cirka 11,6 procent mindre i forhold til samme periode året før.

Men overskuddet er samtidig vokset 6,25 procent til 289 mio. kr.

Topchef Mikko Keto fremhæver, at selskabet har fortsat sin udvikling mod at blive mere profitabel.

- Vi har fortsat vores dedikerede indsatser for at implementere en omkostningseffektiv driftsmodel og forretningsstruktur, siger han i en kommentar i regnskabet.

FLSmidth sælger industrianlæg og serviceydelser til henholdsvis minedrift og cementproduktion. Kort efter nytår meddelte selskabet, at man aktivt leder efter en køber til cementdivisionen.

/ritzau/

FLSmidth & Co. A/S
Regnskabsår 3. kvartal 2024 3. kvartal 2023
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 5.059 5.723
Bruttofortjeneste 1.672 1.636
Resultat af primær drift (ebita) 579 460
Resultat før skat 452 435
Periodens resultat 289 272
Balancestatus 27.619 29.236
Egenkapital 11.094 11.131
Antal ansatte 7.875 9.674
Kilde: FLSmidth

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11