Stålkommentar: Svag forbedring i Europa
Renterne stiger i USA, EU diskuterer emissionskvoter, og stålproducenterne ser en øget ordreindgang og varsler prisstigninger for at kompensere for høje råvareomkostninger.
Modelfoto/Colourbox.
Frihandelsaftalen mellem EU og USA, som står for en tredjedel af verdenshandlen, går parallelt med de multilaterale aftaler, som ifølge WTO´s nye generaldirektør Robert Azevêdo, er realistiske at gennemføre nu; sidste gang det skete var 1995, skriver Dagens Industri den 10. september.
Det er fem år siden, at amerikanske Lehman Brothers gik konkurs den 15. september 2008. Vi havde meget at lære af den konkurs, mener Sveriges finansinspektions generaldirektør Martin Andersson i en artikel i Dagens Nyheter, ikke mindst hvor dårligt rustet banksektoren var til at klare problemer. For lille kapital og aldeles for kortfristet. I dag har vi 25 procent af balancen i likvide midler - dengang var det ca. 10 procent, fortæller SEB´s koncernchef Annika Falkengren.
I USA styres bankerne hårdere nu, og aktiekurserne er tilbage på samme niveau som før finanskrisen, selvom arbejdsløsheden stadig er høj med bare 63,5 procent af amerikanerne i arbejde, eller registreret som arbejdssøgende, samtidig som dødvandet i forhandlingerne om de statslige udgifter ser ud til at bestå. Renten er nu begyndt at stige i USA, og vækstlande som Brasilien, Rusland og Indien ser, hvordan kapital forlader deres valuta, der falder kraftigt mod dollaren.
Federal Reserve, den amerikanske Centralbank, udformer sine handlinger udelukkende med sigte på den amerikanske økonomi, og den Internationale Valutafond (IMF) advarer mod de konsekvenser, det vil få, hvis vækstlandende taber fart. Rusland er det BRIK-land, der befinder sig nærmest stagnation.
Forbedring i USA og Europa
World Steel Association konstaterer i sin årsrapport for 2013 at der er 2 mio. ansatte i stålindustrien, yderligere 2 mio. er underleverandører og 4 mio. arbejder indenfor understøttende industrier. Tæller man desuden bygge-, transport-, og energisektoren med, er der nu over 50 mio. mennesker i verden, der har arbejde med tilknytning til stål.
Den mængde energi, der medgår til fremstilling af 1 ton stål, er blevet halveret i de sidste tredive år. Geografisk har stålproduktionen flyttet sig indenfor de sidste ti år, fra at en femtedel af verdensproduktionen skete i Kina i år 2002, og ca. samme andel i EU-27, til at næsten halvdelen af alt stål (46,3 procent) i 2012 blev fremstillet i Kina og bare godt en tiendedel i EU-27.
Kinas ståleksport blev i august 2013 den højeste siden 2008, rapporterer Steel Business Briefing (SBB). Bedringen i USA og Europa gør det interessant at få afsætning på andre markeder end det kinesiske, hvor efterspørgslen er blevet noget lavere end forventet, og lageropbygning har dæmpet priserne.
I 2012 blev der bestilt 39 nye højovne, hvilket øgede Kinas kapacitet med 50 mio. tons per år; i 2013 forventes det, at væksten bliver på ca. 25 mio. tons ny højovnskapacitet, refererer SBB, som henviser til China Iron & Steel Associations hjemmeside. Kinas BNP forventes at vokse med 7,8 procent i år.
Inden for EU foregår diskussioner om emissionskvoter mellem stålproducenternes brancheorganisation Eurofer og EU-kommissionen.
Nye beslutninger forværrer situationen for de mest effektive stålværker, som burde have fået en tildeling på 100 procent af sine behov i stedet for, at de nu tvinges til at købe op til 30 procent af deres kvoter på markedet. Laves der ingen forbedringer, der ændrer den beslutning for industrier, der konkurrerer internationalt, siger Gordon Moffat, Eurofers administrerende direktør, så bliver de gode hensigter, som er skrevet ind i den nye europæiske industripolitik og EU´s handlingsplan for stål, bare tomme ord. Han citeres af SBB den 10. september.
Stålprisen stiger
Stålpriserne globalt er steget den sidste tid, idet ordreindgangen er steget hos mange stålproducenter samtidig med, at værkerne har haft et umættet behov for i højere grad at kompensere for de høje råvareomkostninger.
Arcelor Mittal, verdens største stålproducent, rapporterer til SBB, at de får højere priser på koldvalset fra juli og fortsætter nu med at sætte højere priser. Også Marcegaglia i Italien konstaterer til SBB, at de sætter priserne op, da jernmalmen ikke er blevet billigere, og de forventer, at dollaren, som påvirker deres indkøbspriser, vil stige yderligere blandt andet på grund af situationen i Mellemøsten.
Kilde: Tibnor - http://www.tibnor.dk
