23948sdkhjf

Palomat vil fordoble salget sydpå

Nykøbing Mors-virksomhed vover millioninvestering for at udvide forhandlernetværket i Tyskland
- Vi står ved foden af et bjerg. Jeg er sikker på, at vi kan sælge meget mere, siger Majbritt Svane, som er afdelingschef for Palomat, et søsterselskab til Bila.

Nykøbing Mors-virksomheden vil nu placere en permanent sælger i Tyskland, som skal finde nye forhandlere af det danskproducerede pallesystem Palomat. Og håbet er, at den kommende sælger vil kunne fordoble salget af Palomat-systemer allerede inden for tre år.

Palomat er skabt til at håndtere tomme paller i lagerområdet eller produktionsområdet, så der skabes mere orden og sikkerhed.

- Det tror jeg, falder rigtig godt ind i tyskernes tankemåde, siger Majbritt Svane, som også nævner, at en kommende sælger bliver en stor investering.

En Tysklandsbaseret sælger kan sagtens løbe op i et lille millionbeløb om året for Palomat, som sidste år omsatte pallesystemer for cirka 7 mio. kr. i det store naboland.

- Så der går mindst et par år, før sælgeren vil kunne tjene sin egen løn til virksomheden, siger hun.

Ny salgsstrategi
Men derefter forventer man også, at det går stærkt. Håbet er, at den kommende sælger vil kunne fordoble salget af Palomat-systemer i Tyskland allerede inden for tre år.

Majbritt Svane vurderer, at potentialet for Palomat i Tyskland er langt større, end man hidtil har indfriet.Det nuværende forhandlernet kan ikke dække hele Tyskland, og en udvidelse af forhandlernettet er nødvendig for at opnå den ønskede vækst.

Hun forestiller sig, at virksomheden ansætter en dansker med tysk salgserfaring.

Artiklen er en del af temaet Tyskland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093