23948sdkhjf

Expedit forventer godt andet halvår

Et trægt første halvår betyder dog, at Expedit ikke kan leve op til sine omsætningsmål for 2013.
I august måtte Expedit i halvårsregnskabet nedjustere forventningerne til 2013-omsætningen efter et utilfredsstillende første halvår, men nu peger pilen atter opad.

- Aktivitetsniveauet er, som forventet, steget i andet halvår, set i forhold til første halvår 2013, om end ikke op til niveauet fra 2012, skriver Expedit i en periodemeddelelse efter tredje kvartal.

Tilbageholdende kunder
Inventarproducenten melder stadig om tilbageholdenhed i forbruget hos detailhandelen, hvilket betyder, at kæderne kæmper om et stagnerende marked.

- Dette stiller krav til butikkerne om løbende at forny sig og sikre, at indretningen af butikkerne hele tiden tiltrækker flest mulige forbrugere, og dermed virker til at skabe størst mulig omsætning. Kunderne har derfor mange projekter i gang, men er stadig noget tilbageholdende omkring igangsætning af disse projekter, hvilket er årsagen til en lavere omsætning i Expedit Group, skriver Expedit.

Virksomheder nævner ikke hverken omsætnings- eller overskudstal for tredje kvartal, men fastholder at omsætningen lander under 2012-niveauet, og at man forventer at komme ud af 2013 med et positivt resultat. I 2012 omsatte Expedit for 520,4 mio. kr. og fik et overskud før skat på 3,1 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078