23948sdkhjf

Efter fejlslagent udbud: - Vi er selvfølgelig skuffede

Hos AMA Group var der skuffelse ovenpå beskeden om, at norsk-finske Nammo har vundet ammunitionsudbuddet. Danammo arbejder videre, skriver virksomheden

Det blev ikke dansk AMA Group, der skal producere småkalibret håndvåbenammunition til Forsvaret. Det stod klart fredag middag, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) meddelte, at forsvarsforligskredsen havde valgt at give kontrakten til norsk-finske Nammo.

Det betød, at danske AMA Group var blevet fravalgt og det var en skuffet formand, der fredag kl. 14.30 kunne konstatere, at han endnu ikke selv havde modtaget beskeden fra officielt hold.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige og skuffede over, at det ikke bliver os. For vi havde et projekt, som vi synes er rigtig godt med en dansk produktion, der skulle placeres i Lemvig. Vi har forståelse for, at man ønsker at få leveret ammunition hurtigt og vi ville kunne levere allerede til næste år, siger Peter Bartram, formand for AMA Group.

Henover weekenden udtalte Peter Bartram desuden til Finans, at AMA Group "endnu ikke har besluttet fremtiden for selskabet og vores forretningsplaner."

- Vi arbejder videre

Mens AMA Group altså er blevet fravalgt i sin udbudsrunde, var det anderledes ligetil at finde vinderen i udbudsrunden om produktion af artillerigranater. Danammo trak sig nemlig fra udbuddet i sidste uge, hvilket efterlod Nammo alene tilbage på scenen.

"Danammo har noteret sig beslutningen om tildeling af kontrakten på levering af ammunition til det danske forsvar i dag. Beslutningen betyder, at man har valgt ikke at etablere en reel ammunitionsproduktion i Elling, men i stedet vælger at etablere en samlefabrik baseret på komponenter produceret og importeret fra Norge," udtaler Danammo i en skriftlig kommentar.

Men selvom Danammo selv trak sig for ammunitionsudbuddet, vil virksomheden forsætte sit arbejde med at udvikle dansk ammunitionsproduktion, skriver virksomheden.

"Danammo har sammen med vores danske og udenlandske industripartere og rådgivere investeret betydelige ressourcer i planlægningen af en national ammunitionsproduktion, og vi vil arbejde videre på fortsat at kunne understøtte det danske forsvar med ammunition," udtaler Danammo.

Artiklen er en del af temaet Dansk ammunition.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111