23948sdkhjf

Automations-virksomhed på opkøb

Etcas Automation har via moderselskabet EAUT Holding købt Manor Group. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Manor Group er specialiseret i udvikling af softwareløsninger til styring af elektrogalvaniske overfladeanlæg og printanlæg, ligesom virksomheden har leveret automation, lean, produktudvikling og projektledelse til både danske og udenlandske industrikunder.

Generationsskifte med rettidig omhu

CEO Michael Mikkelsen glæder sig over salget til Etcas, og at virksomheden kører videre i Manor Group-navnet.

- Jeg er langt fra klar til at lægge arbejdslivet på hylden, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg efterhånden er blevet 65 år. Salget til Etcas har derfor været en gylden mulighed for at sikre et solidt generationsskifte. Vi kender hinanden godt efter mange års tæt samarbejde, og vi bygger på samme værdier som ordentlighed, høj kvalitet og god dialog med kunderne, forklarer Michael Mikkelsen, der ser frem til at få nye muligheder efter salget til Etcas.

En win win for begge selskaber

Udover Manor Group har Etcas købt det registrerede varemærke Optigalv af Michael Mikkelsens selskab. Opkøbet falder naturligt i forhold til de strategiske mål og ambitioner om vækst i Etcas.

- I Etcas har vi en årrække bygget styretavler til Manor Group og lavet installationerne ude hos deres kunder. Vi har altid haft et godt samarbejde, og da Michael Mikkelsen luftede tanken om at sælge, var vi aldrig i tvivl om, at det var en kærkommen mulighed for at få Manor Group ind under Etcas-paraplyen. Opkøbet vil styrke og skabe værdi for begge selskaber, fortæller CEO i Etcas, Steen Aalbæk Pedersen.

- Med opkøbet får vi tilført processpecifik knowhow, erfaring og loyale kunder, hvoraf mange allerede kender os gennem vores samarbejde med Manor Group. Herudover har vi fået rettighederne over varemærket Optigalv, der er en intelligent løsning til elektrogalvaniseringsanlæg.Vi glæder os til at servicere, supportere og videreudvikle softwareløsningen, som vi ser et stort potentiale i – ikke mindst i udlandet, forklarer Steen Aalbæk Pedersen om bevæggrundene for opkøbet af Manor Group.

Overtagelsen er gennemført 1. april 2025, og Manor Group får adresse hos Etcas Automation i Fredericia.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064