23948sdkhjf

KKI Plast kigger offshore

Den østjyske plastvirksomhed forventer vækst i de kommende år, og en del af denne skal komme fra nye kundegrupper.
Vejle-virksomheden har været vant til at levere til krævende grupper som fx fødevare- og medicinalindustrien, og det har derfor været naturligt at satse på også at få leverancer til offshore-industrien, der netop er kendt for at stille høje kvalitetskrav til leverandørerne.

- Lige p.t. deltager vi i et projekt hos Offshoreenergy.dk om mikrovirksomheder i offshore-industrien, hvor vi håber på at kunne få nogle redskaber til at trænge igennem overfor den type virksomheder. Det er en langsigtet strategi, for kunderne dér er jo nogle dinosaurer, som skal rykkes rundt. Det er en krævende kundegruppe, men vi er helt sikre på, at vi kan håndtere dem, fortæller Niels Verner Pedersen, fabrikschef hos KKI Plast.

Kunder kommer ikke af sig selv
Projektet hos Offshoreenergy.dk sigter netop mod at hjælpe små virksomheder ind på offshore-markedet, der på mange områder mangler kvalificerede underleverandører.

KKI Plast har allerede før projektet haft flere leverancer til offshore-industrien, men Niels Verner Pedersen er også bevidst om, at det kræver hårdt arbejde at udnytte den viden, han henter via projektet.

- At være med i sådan et projekt skaffer os jo ikke kunderne – det skal vi selv gøre. Men det giver os en viden om de krav, offshore-industrien stiller, og vi kan mærke, at vi hele tiden bliver dygtigere og mere modne til at opdyrke den slags kunder, forklarer han.

- Målet for os er at få så bred en pallette af kunder som muligt, så vi ikke bliver så sårbare. Og den viden vi får gennem projektet gør os også bedre til at håndtere vores eksisterende kunder, så uanset om vi får det store gennembrud i offshore-industrien, så har indsatsen ikke været spildt, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094