23948sdkhjf

Fyns Kran Udstyr vokser i Esbjerg

Fyns kran Udstyr er vokset ud af sine rammer på Esbjerg Havn og flytter i starten af marts måned ind i nyt domicil.
Kontinuerlig vækst i Esbjerg gør, at Fyns Kran Udstyr er vokset ud af de eksisterende lokaler på Fiskebrogade. En række større kontrakter med lokale- og internationale offshore virksomheder, kræver at der investeres i nye lokaler.

- Vi er glade for at have fundet et spændende nyt domicil på havnen med gode værksteds, lager og kontor faciliteter samt masser af udenomsplads. Det betyder at vi har plads til at tage imod alle typer kunder, både marine- og offshore, men også alt fra industri, byggeri og transport. Det har ydermere været vigtig for os, at rammerne på Esbjerg Havn har udvidelsesmuligheder på længere sigt kan sikre en markant lokal tilstedeværelse i Esbjerg, fortæller Carsten Møller Sørensen, CEO Fyns Kran Udstyr.

Med de nye rammer er vi endnu mere gearet til at kunne tilbyde store og små løsninger inden for løft og håndtering til vores kunder i Esbjerg og det er således i fin tråd med vores målsætning om at være erhvervslivets lokale partner i Esbjerg, hvor alle kan få hjælp, fortsætter Carsten Møller Sørensen.

Det nye domicil i Esbjerg får masser af udenomsplads til at kunne tage imod store kran- og lastbiler samt modtage og opbevare offshore containere.

Også medarbejderstaben udvides på havnen i Esbjerg. Indenfor de seneste måneder er der ansat yderligere tre medarbejdere og man forventer, at der skal ansættes yderligere medarbejdere fremadrettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1