Danfoss skærer ned i Nordborg
50 stillinger i Danfoss Power Solutions skal flyttes fra Danmark til Polen.
- Det gælder i meget høj grad den del af produktionen, der laver hydraulik. Det bliver meget internationalt baseret. Derfor er forretningen nødt til hele tiden at kunne justere sig i forhold til, hvor er der behov for udvikling, hvor kan vi lægge produktion, og hvor er det, nye markeder opstår, siger Lasse Bastkjær Jensen, pressechef i Danfoss til avisen.
Han udtrykker dog forhåbninger om, at nedskæringerne kan ske ved frivillige fratrædelser og omplaceringer, og han understreger, at man allerede er i en god dialog med medarbejderne.
Afskedigelserne vil blive gennemført i løbet af første halvdel af 2014.