23948sdkhjf

Nyt om navne: Expanite ekspanderer

Dansk specialist indenfor varmebehandling og overfladehærdning af rustfri stål ansætter Claus Løndal som nordisk salgschef.
I august 2013 åbnede den danske iværksætter virksomhed Expanite dørene op for 600 kvadratmeter kombineret produktions-, laboratorie- og udviklingsfacilitet i Hillerød.

Virksomheden har allerede oplevet en markant tilgang af nye kunder fra ind- og udland, og nu udvides medarbejderstaben med Claus Løndal som nordisk salgschef.

Claus Løndal er 48 år gammel og har senest været tilknyttet Kvisgaard Maskinfabrik fra Rødovre som regional salgschef. Før dette drev han i mange år familievirksomheden Løndal Industri, der blandt andet var kendt for at servicere danske og udenlandske kunder.

Med tilføjelsen af Claus Løndal har Expanite fået en industri-kendt og meget erfaren ressource ombord, som skal sikre øget kendskab til og fortsat udbredelse af Expanite.

Claus Løndal starter hos Expanite den 1. februar og vil i første omgang henvende sig til danske og nordiske kunder.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11