23948sdkhjf

Danpres skruer op for automatiseringen og fordobler kapaciteten

En anseelig udvidelse af Danpres’ FMS-anlæg gør, at Låsby-virksomheden nu kan stanse, vende og bukke metalemner i én og samme arbejdsgang.
Danpres indgik ved årsskiftet en aftale med Salvagnini om en væsentlig udvidelse af det FMS-anlæg, der har tjent Danpres siden 2008. Udvidelsen omfatter et fuldautomatisk stanse- og klippecenter, der integreres med det eksisterende laser-, lager- og bukkecenter.

Anlægget, der samlet set bliver det eneste af sin art i Danmark, fjerner så godt som al manuel håndtering og sikrer på den måde Danpres en fordobling af produktionskapaciteten.

Alt i én arbejdsgang
Det eksisterende Salvagnini FMS-anlæg består af et stort lager- og distributionssystem, en L2-højhastighedslaser og et P4-bukkecenter. Når udvidelsen gennemføres hen over sommeren 2014, tilføjes et S4-stanse- og klippecenter, der integreres med både lagersystemet og bukkecentret.

Det betyder, at Danpres fremover kan afvikle stanseordrer med direkte adgang til lagersystemets råvarer og samtidig vælge mellem enten at sende de færdigt stansede pladedele tilbage i lageret eller bukke dem helt færdige i én arbejdsgang.

Sender udflagning til tælling
Investeringen er en af de større i Danpres’ 18 årige historie, men direktør Søren Nielsen ryster ikke på hånden. Han ser investeringen som en absolut nødvendighed i forhold til presset fra konkurrenter inden for og i særdeleshed uden for Danmarks grænser.

- Investeringen udgør ikke kun en væsentlig procesmæssig forbedring, men også en logistisk optimering af vores operationsflow. På almindeligt dansk betyder det, at vi bliver i stand til at eksekvere ordrer direkte fra Navision og vores CAD CAM-system helt uden manuel håndtering. Anlægget finder automatisk det korrekte råmateriale, der føres til den eller de operationer, der skal udføres. Efterfølgende placeres eventuelt restmateriale og de bearbejdede emner på lageret, med mindre de palleteres direkte af vores robot ved bukkecentret. Alt kan foregå i én samlet arbejdsgang uden manuel involvering. Udover at forbedre processen, frigiver anlægget personale til andre og mere lønsomme opgaver end håndtering, fortæller Søren Nielsen, der ser frem til, at anlægget kan tages i brug.

- I kraft af, at den manuelle håndtering er fjernet og omstillingstiderne er reduceret til et minimum, bindes der fremover langt færre arbejdstimer i hvert enkelt emne. Det betyder, at vi bliver i stand til at konkurrere direkte med især de europæiske lavtlønslande. Faktisk har vores eksisterende FMS-løsning allerede trukket nogle udflagede operationer hjem til Danmark, fortæller Søren Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117