Prognose: Det går fremad med slingrekurs for værfterne
Værftsbranchen som helhed ser ud til at øge overskuddet for tredje regnskabsår i træk, men ikke alle aktører får en lige stor del i væksten, viser ny prognose.
Illustration: Colourbox.
- Ja, der er særdeles godt i gang i den. Vi føler, vi har en masse at lave, siger Kjeld Vogt, administrerende direktør i Granly Gruppen til Metal Supply.
Granly Gruppen er koncernen, som har drevet Esbjerg Shipyard, siden Granly Gruppen i 2008 købte virksomheden. I 2012 lagde man sit eget selskab Granly Marine ind under Esbjerg Shipyard.
En prognose foretaget af Metal Supply viser, at ikke kun Esbjerg Shipyard har gang i sejlene. Således har 5 ud af 8 værfter med 2012/2013-regnskaber forbedret driftsresultatet i seneste regnskabsår (se boks nederest i artiklen).
Uhyggeligt hurtig udvikling
Virksomhedens succesopskrift har været at omstille sig i tide.
Værftet i Esbjerg blev etableret for at servicere fiskeriflåden op igennem 80'erne og 90'erne, men så forsvandt fiskeriet fra Esbjerg, hvor der ikke landes fisk. Det gjorde værftet dog ikke.
Allerede før den sidste fisk var landet i vestkystens hovedby, begyndte offshorebranchen at røre på sig. Siden har man levet godt af blandt andet riggerservice og skibe til udsejling af offshore-vindmøller.
- Og det viste sig jo at gå uhyggeligt stærkt, bemærker Kjeld Vogt.
Frygter Siemens på længere sigt
Siden har der været en "jævnt god beskæftigelse", som han kalder det. Og en omsætning på cirka 85 millioner kroner.
I Kjeld Vogts krystalkugle ser eventyret ud til at fortsætte også i de kommende år. To ting truer dog i horisonten. Siemens har åbnet et nyt værft i den engelske kystby Hull:
- Men der kommer til at gå et stykke tid, før de er på højde, vurderer han.
Og endelig er det generelt usikkert, om den nuværende, høje aktivitet på havvindmølleområdet overhovedet fortsætter og får politisk prioritet, når den nuværende plan frem mod år 2020 er realiseret og udtømt.
Hviler på flere ben
Skulle offshore-industrien pludselig blive mindsket, som det skete med fiskeriflåden, så er det akkurat samme strategi, der skal få moderselskabet Granly Gruppen gennem stormbølgerne, siger Kjeld Vogt.
- Det gælder om have flere ben at stå på. Er der en dag ikke længere gang i vindmøllerne, så er der måske gang i flydedokken, hvor skibe skal hales ind til eftersyn. Vores medarbejdere er smede, der kan hjælpe hinanden og lave forskellige ting. Man kunne også producere til landbruget, som vi allerede gør, hvis man manglede noget at lave. Det skulle være mærkeligt, hvis alting gik ned samtidigt, siger han.
Foruden Esbjerg Shipyard har Granly Gruppen aktiviteter i flere brancher. Selv om aktiviteten er nogenlunde stabil, så svinger resultatet i værftsbranchen typisk som vinden blæser. Det fremgår også af flere andre værfters regnskaber.
Kjeld Vogt nævner, at dækningsbidragene kan være meget forskellige fra den ene ordre og til den anden i branchen. Og da Granly Gruppen i 2010 havde mindsket sit overskud til cirka to millioner, skyldtes det, at man havde en større reklamationssag med en kunde, som fik en kostbar efterreparation.
Værfter står imod modvinden fra øst
Esbjerg Shipyard er en del af en dansk værftsbranche, der har oplevet stærk modvind fra øst, nærmere bestemt Fjernøsten, hvor masseproduktion i højere grad tiltrækker de store standardiserede skibsbyggerier. Alligevel ser de danske værfter ud til at holde skruen i vandet. Det gør de blandt andet via fleksibilitet og teknologisk know-how.
Med regnskabstal i hus for cirka halvdelen af de toneangivende danske værfter tyder det generelle billede på, at der stadig er liv i den hårdt prøvede branche. Således er driftsresultat, på tværs af de værfter, der har afleveret 2012/2013-regnskaber, steget for tredje år i træk.
Bagved den samlede fremgang tegner der sig et billede af en branche, der trods den rigtige retning sejler på slingrekurs. Således kan kun Fayard bryste sig af at have forbedret sit driftsresultat tre år i træk inden for de seneste tre regnskabsår.
Her er det værd at bemærke, at værfterne i prognosen ikke bare varierer i størrelse, men også i hvilket marked de henvender sig til. Hvor nogle værfter bygge skibe, nøjes andre med ombygge eller reparere, mens der også er forskel i det foretrukne materiale.
Om tendensen fra prognosen her fortsætter undersøger Metal Supply, når 2013-regnskaberne tikker ind for de resterende værfter, hvor det især er interessant om Danish Yachts har fået vendt skuden, og om Karstensens Skibsværft kan fortsætte de gode takter fra de seneste år.
Esbjerg Shipyard er en del af en dansk værftsbranche, der har oplevet stærk modvind fra øst, nærmere bestemt Fjernøsten, hvor masseproduktion i højere grad tiltrækker de store standardiserede skibsbyggerier. Alligevel ser de danske værfter ud til at holde skruen i vandet. Det gør de blandt andet via fleksibilitet og teknologisk know-how.
Med regnskabstal i hus for cirka halvdelen af de toneangivende danske værfter tyder det generelle billede på, at der stadig er liv i den hårdt prøvede branche. Således er driftsresultat, på tværs af de værfter, der har afleveret 2012/2013-regnskaber, steget for tredje år i træk.
Bagved den samlede fremgang tegner der sig et billede af en branche, der trods den rigtige retning sejler på slingrekurs. Således kan kun Fayard bryste sig af at have forbedret sit driftsresultat tre år i træk inden for de seneste tre regnskabsår.
 |
Om tendensen fra prognosen her fortsætter undersøger Metal Supply, når 2013-regnskaberne tikker ind for de resterende værfter, hvor det især er interessant om Danish Yachts har fået vendt skuden, og om Karstensens Skibsværft kan fortsætte de gode takter fra de seneste år.
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.
