23948sdkhjf

Nyt om navne: Kuka rekrutterer erfaren robotsælger i Danmark

Spændende teknik og ambitiøse vækstmål var nogle af de ingredienser, som lokkede Kim Poulsen til at søge jobbet som sælger hos Kuka Nordic i Danmark.
Den 1. maj begyndte Kim Poulsen på Kuka Nordics danske salgskontor, hvor han nu bliver en vigtig del af salget af virksomhedens robotprodukter til industrivirksomheder i Danmark.

– Min ambition er at sørge for, at min indsats bidrager til, at Kuka Nordic når sine definerede mål. Mine personlige mål vil udkrystallisere sig, efterhånden som jeg kommer ind i mit nye job, siger Kim Poulsen.

Lang erfaring
Kim Poulsen har arbejdet som mekanisk konstruktør og har i løbet af de seneste 15 år også fungeret som projektleder og eftermarkedssælger.

– Men det er først og fremmest min tid som projektsælger, da jeg solgte kundetilpassede løsninger, hvor robotter indgik som hovedkomponent, jeg kan drage mest nytte af i dag. Jeg ser store muligheder her på det danske marked, og Kukas ambitiøse ekspansionsplaner motiverer mig til at komme hurtigt i gang og sætte yderligere gang i forretningen, siger Kim Poulsen.

Kuka Nordics satsning på det nordiske marked har blandt andet medført flere strategiske rekrutteringer i den seneste tid. Jonas Glimdén er tiltrådt som ny administrerende direktør for Kuka Nordic AB, Joacim Lorentsson er blevet ansat som nordisk salgschef, og i Finland er Kimmo Kymäläinen blevet ansat som sælger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094