23948sdkhjf

Solid bundlinje hos KP Komponenter

På trods af et lille fald i omsætningen var der markant fremgang i overskuddet hos den vestjyske underleverandør.
Omsætningen endte på 367,2 mio. kr. i 2013, og det var 10 mio. kr. lavere end i 2012. Til gengæld var der fremgang på bundlinjen, hvor overskuddet før skat steg med 13,3 mio. kr. til 34,1 mio. kr.

- Aktiviteten gennem 2013 har været støt stigende. Der er i året indgået aftaler med en række internationale virksomheder, som forventes at bidrage til et endnu højere aktivitetsniveau i 2014, skriver KP Komponenter i sit årsregnskab.

I 2014 forventes øget aktivitet og stigende overskud.

- Mange af virksomhedens hovedkunder forventer svagt stigende aktivitet i det kommende år. Samtidig har virksomhedens kunder fortsat stærk fokus mod færre og større leverandører. En proces KP Komponenter A/S tager aktiv del i hvor muligt, skriver KP Komponenter.

Spjald-virksomheden havde i 2013 i gennemsnit 202 medarbejdere, hvilket var to færre end året før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093