23948sdkhjf

Aalborg uddanner svejsekoordinator nummer 136

Mange har skyndt sig at blive færdige før tid for at være klar til lovændringen 1. juli, beretter kursusudbyder.
Metal College Aalborg startede sin uddannelse til national svejsekoordinator i 2011, og siden er udviklingen gået stærkt.

Sidste sommer udklækkede man national svejsekoordinator nummer 50. I dag er der afgang for endnu et hold af 17 kursister, og således er antallet af efteruddannede svejsekoordinatorer oppe på 136.

Kurset blev oprettet for at hjælpe virksomheder med at skaffe de fornødne kompetencer, som kræves, når der 1. juli er nye mærkningskrav til bygningsstål i henhold til standarden EN 1090. Kurset er bygget op om 28 skoledage, der strækker sig over en periode på 10 måneder, men i dette forår har mange valgt at fremskynde afslutningen.

- Nogle har komprimeret deres forhold helt ned til fire måneder. Simpelthen for at være klar til 1. juli, hvor deres virksomheder gerne skulle have en svejsekoordinator på plads, siger Jesper Frydkjær Pedersen, som er uddannelsesleder hos Metal College Aalborg.

I år er tilstrømningen til kurset cirka dobbelt så stort i forhold til 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095