23948sdkhjf

Mølleproducenter kigger mod udlandet

Uklarhed om afregningspriser spænder ben for de danske producenter af husstandsmøller, som nu undersøger mulighederne for at flytte ud af landet.
Det skriver TV Midt/Vest.

Den danske regering vedtog for halvandet år siden en ny lov med prisafregninger for el fra husstandsvindmøller, men loven er endnu ikke trådt i kraft, fordi EU ikke har godkendt den. Og det har stort set fået al handel med de små møller til at gå helt i stå.

- Vi plejer i snit at levere to vindmøller om ugen. Over hele året i år har vi foreløbig kun leveret fire, siger direktør for Thy Møllen i Hurup, Leif Pinholt, til TV Midt/vest. Thy Møllen har ellers ventende ordrer for langt over 100 millioner kroner, skriver mediet.

For Solid Wind Power i Ringkøbing ser situationen ligesådan ud. Her oplyser direktør Carsten Lauridsen over for TV Midt/Vest, at han har ordrer liggende for mere end 40 millioner kroner.

Den uholdbare venteposition får nu flere producenter af husstandsvindmøller til at kigge mod udlandet. Solid Wind Power har således vendt blikket mod England, som han anser for at være et godt marked, fordi man her her en lovgivning og afregningspriser, som er trådt i kraft.

Thy Møllen har vendt blikket lidt længere nord på, nemlig mod Skotland, hvor der også er en gældende lovgivning, og hvor der er bedre vilkår for producenterne, end der er i Danmark. Direktør Leif Pinholt understreger dog overfor mediet, at virksomheden helst vil blive i Thy, men under de gældende forhold kan det blive nødvendigt at rykke udenlands for at overleve. En beslutning som virksomheden ifølge direktøren har ind til september til at træffe.

Formanden for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, Steen Gade fra SF, er nu gået ind i sagen og siger til TV Midt/Vest, at han allerede mandag vil tage fat i ministeren.

Originalartikel: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/vindmoe...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08