23948sdkhjf

Nyt om navne: Grøn energivirksomhed har vokseværk

Aalborg CSP’s internationale salgsteam er blevet forstærket med ansættelsen af en ny salgsansvarlig, Jens Taggart Pelle.
Jens Taggert Palle er uddannet maskinmester og har derudover en HD fra Aarhus Universitet. Han kommer med viden fra en tidligere stilling ved Alfa Laval, hvor han som salgsansvarlig udstationeret i Singapore arbejdede med store kunder indenfor marine- og offshoreindustrien.

Hos Aalborg CSP bliver Jens Taggart Pelle ansvarlig for salget af dampgenerator-systemer og soltårns-kedler til el-producerende solkraftværker. Ud over arbejdet med at dække forespørgslerne fra eksisterende markeder vil hans ansvar også omfatte at skabe nye forretningsmuligheder og relationer med særlig vægt på nye markeder.

- Som følge af vores arbejde med kontinuerlig udvikling og optimering af vores dampkedeldesign har vi været i stand til at skabe reelle vækstmuligheder på nye CSP-markeder. Jens Taggart Pelle har alle de kvalifikationer, der skal til for at fremme vores vækstproces grundet hans erfaring med både kedelanlæg og udviklingsmarkeder, siger Svante Bundgaard, administrerende direktør ved Aalborg CSP.

Ansættelsen af Jens Taggart Pelle er første skridt i virksomhedens plan om en udvidelse af medarbejderstaben.

- Aalborg CSP er på et spændende stadie med udvikling af ny teknologi og udforskningen af nye markeder og for at kunne yde en verdensklasse support på vores kunders forespørgsler, kræver det, at vi tilføjer ny viden til vores videnbank. I løbet af de næste par måneder er vores mål at ansætte både danske og internationale tekniske medarbejdere såsom projektledere, projektingeniører og supply chain quality ingeniører og derved øge medarbejderstaben med 10-15 procent, tilføjer Svante Bundgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078