23948sdkhjf

Morsø Jernstøberi lægger i ovnen til udvidelser

Har store forventninger til tre helt nye ovne, som de betegner som nye klassikere, der er i handlen fra oktober.
Tre helt nye ovne er sammen med en række re-designede blandt de produkter, som Morsø Jernstøberi sender på markedet i efterårssæsonen. Den ene har glasfront, der minder om to øjne, og med mulighed for at se ilden fra sider. Ovnen er udstyret med det kendte egernmotiv og designet af Klaus Rath.

- Det er vores fornemmelse, at flere gerne vil have oplevelsen af at have et bål i stuen. Det får de med ovnen her. Vi har store forventninger til den, for vi tror, at det bliver en ny klassiker, fortæller Erik Theill Christensen, direktør for Morsø Jernstøberi, på en produktpræsentation for engelske kunder.

Eksisterende design er blevet opdateret, så de passer til kundeønsker anno 2014.

Han glæder sig i samme åndedrag over, at virksomheden i både ind- og udland har kunnet notere sig fremgang, hvilket siden maj har ført til fem nyansættelser.

- Næste år forventer vi at vækste mellem 10 og 20 procent. Det svarer til, at vi der får brug for mellem 5 og 10 nye medarbejdere, vurderer han.

Indtog på nye markeder hører også til jernstøberiets fremtidsønsker.

- Vi vil naturligvis gerne vækste på de eksisterende markeder som for eksempel England, hvor vi er i top tre over de mest kendte. Men Østeuropa har potentiale og er et marked, vi gerne vil ind på. Det regner vi med at begynde at arbejde på næste forår, siger Erik Theill Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.199