23948sdkhjf

Automatik 2014: Baumer vil vise andre sider af sig selv

Sensor-leverandøren er mest kendt som leverandør til procesindustrien, men på årets Automatik-messe vil man vise, at man kan servicere andre industrier.
Automatik-messen er målrettet en række vidt forskellige industrier, og det vil Baumer forsøge at udnytte.

- Historisk har vi mest haft med procesindustrien at gøre, men vi vil gerne vise, at vi også kan andre ting, og det er netop nogle af de produkter, vi har stående fremme i dag, siger Jesper Rasmussen, der er salgsingeniør for Baumer på Sjælland.

- For eksempel har vi danmarkspremiere på vores PosCon 3D, som bruges til kantmåling, og derudover har vi vores EIL 580-sensor, fortsætter han.

Vil styrke brandet
Jesper Rasmussen er da heller ikke i tvivl om, at tiden på messen er godt givet ud i forhold til at øge kundegrundlaget, og han er da også godt tilfreds med messens forløb indtil videre, da Metal Supply fanger ham onsdag middag.

- Første dag er svær at vurdere, men vi har da haft en række besøg og også nogle gode emner imellem. Vi har også fået nogle projekter, vi skal arbejde videre med efter messen, og der har også været konkrete opgaver imellem, fortæller han.

- Det er selvfølgelig vanskeligt at lave en cost benefit på sådan en messe, og hos Baumer er det da også et mål i sig selv at være med bare for at styrke vores brand, supplerer han.

Stor interesse for automatisering, men…
At arbejdet med brandingen betaler sig, mærker han i det daglige ude hos kunderne, hvor der er mere interesse for automatisering end nogen sinde. Det er dog ikke sådan, at løsningerne sælger sig selv, melder salgsingeniøren.

- Der er stor interesse for automatisering for øjeblikket, og folk har mange ideer til, hvad de vil forbedre. Men der er stadig problemer med finansiering, og derfor skal man som sælger komme med meget konkrete projekter, der kan betales hjem over kort tid, forklarer Jesper Ramussen og peger på en anden udfordring:

- Stemningen er god, men den største udfordring er begrænsede ressourcer, især i ingeniørafdelingerne, der skal tage sig af de her projekter, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36