23948sdkhjf

Bedre kødmaskiner skal ruste Danmark til verden

Mere end 6000 kvadratmeter med nye forskningsfaciliteter i Taastrup. Teknologisk Institut storsatser på kødteknologi.
Det er nogle af verdens mest avancerede forskningsfaciliteter til fremstilling af kødprodukter og udvikling af slagteriteknologi, som Teknologisk Institut åbner for, når man i næste uge indvier det nye Danish Meat Research Institute.

- Med de nye faciliteter kommer vores forskning og udvikling op i et endnu højere gear mod ny teknologi, nye produkter og nye markeder, siger Søren Stjernqvist, som er administrerende direktør hos Teknologisk Institut.

Han mener, at Danmark har en unik position inden for fødevareproduktion, og den mener han skyldes årtiers indsats med innovation og udvikling. Lige fra landmændenes stalde og helt frem til danskernes spisebord.

Og ifølge Lars Hinrichsen, som er direktør for det nye institut, åbner verdensudviklingen for nye markedspotentialer.

- Med klodens stigende befolkning og udsyn til mangel på ernæringsrigtigt protein, er det for eksempel vigtigt, at råvarerne udnyttes optimalt. Det er vi med vores nye højteknologiske faciliteter godt rustet til at være spydspids i, siger han.

Kødinstituttet indvies officielt tirsdag 23. september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078