Få nye danske møller skader eksporten
[i]Efter bortfaldet af skrotningspræmien til gamle møller er opsættelsen af nye møller i Danmark faldet drastisk. Det skader på længere sigt eksporten og hele den danske mølleindustri.[/i]
Få nye vindmøller i Danmark er et dårligt signal at sende, når producenterne skal sikre sig gode internationale eksportordrer, lyder det. I 2002 blev der rejst nye vindmøller med en kapacitet på omkring 500 MegaWatt, i 2003 blev der rejst møller med 240 MegaWatt, men i år er der planlagt forsvindende få nye møller.
- Det er et dårligt signal at sende. Indirekte skader det de danske producenters eksportmuligheder, at man ikke herhjemmefra signalerer, at vindenergi er noget, man tør satse på, siger partner og chefkonsulent Per Krogsgaard fra BTM Consult i ErhvervsBladet.
Der opføres så få danske vindmøller, at det skader eksporten, mener konsulenter indenfor branchen.- Udsigterne for i år er ganske rigtigt meget sorte, fortæller konsulent Claus Bøjle Møller fra producentforeningen Vindmølleindustrien til ErhvervsBladet. - Industrien er præget af en ”stop and go” effekt, en mangel på kontinuitet, der ikke giver optimal udnyttelse af produktionsapparatet. Det gør det svært for producenterne at planlægge produktionen, siger han.
Årsagen til den uheldige situation er bortfaldet af skrotningspræmien. Ved årsskiftet var slut med den ordning, der gjorde det muligt at modtage skrotningspræmie, når man rev gamle vindmøller ned for at bygge nye og mere effektive vindmøller. Når der ikke længere bygges møller i Danmark bliver det problematisk, idet det bliver sværere at virke som udstillingsvindue og udviklingslaboratorium. De gode signaler om at danskerne tror på vindenergien er ikke nær så stærke, når vi ikke selv bygger nye og i stedet overlader markedet til udenlandske producenter.
- Det er en udvikling, man kan frygte på længere sigt. På sigt kan det jo betyde tab af danske arbejdspladser og indtjening, siger Claus Bøjle Møller til ErhvervsBladet.