23948sdkhjf

De bedste lærlinge blev hyldet

Se billedserie: Fredag blev 25 af Danmarks allerbedste og mest talentfulde lærlinge hyldet i Den Sorte Diamant i København. Det skete ved uddelingen af Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen.
Undervisningsminister Christine Antorini deltog sammen med familier, lærere og mestre i hyldesten af metalindustriens mest talentfulde lærlinge. Med flere end 200 indstillede var der hård konkurrence om de eftertragtede ML-Priser.

De 25 lærlinge har alle afsluttet svendeprøven med et 12-tal, men det er ikke kun de faglige evner, der har spillet ind. Også menneskelige kvaliteter blev vægtet højt i udvælgelsen, og fælles for alle vinderne er, at de også er gode kammerater og kolleger. Det er skoler og virksomheder, som i fællesskab indstiller lærlingene til prisen.

Man må gerne være stolt
Blandt deltagerne i hyldesten af talenterne var undervisningsminister Christine Antorini, og hun havde rosende ord med til prismodtagerne.

- Man må gerne være så stolt, at man blærer sig lidt med sådan en pris. I har gjort et godt stykke arbejde. Og vi har brug for flere som jer, der er dygtige og arbejdsomme medmennesker og stærke ambassadører for jeres fag, sagde undervisningsministeren i sin tale til prismodtagerne.

ML-Prisen uddeles til 25 lærlinge, som har afsluttet svendeprøven med et 12-tal. Samtidig vægtes det højt, at de har gode sociale kompetencer. Med prisen følger en bronzestatuette.

Prisvinderne blev:
Anne Klit Thomsen, SAS Technical Operations DK
Christian Stautz Olsen, Emil Nielsens Smedeværksted A/S
Claus Hangaard Jensen, Global Castings Lem A/S
Emilie Kristine Rath, Bilia Personvogne A/S
Heino Dahl Laurberg Madsen, Sjørring Maskinfabrik A/S
Henrik German Lund Hansen, Havnens Maskinværksted
Jacob Jensen, N.H. Stål WaterCut
Jacob Olesen, Danfoss A/S
James Mark Lawther, Disa Industries A/S
Jeppe Thomsen, Grundfos A/S
Jonas Nielsen, Brüsch Precision A/S
Kasper Jørgensen, Benteler Aluminium Systems DK A/S
Kasper Sønder Christensen, Im. Stiholt A/S
Mads Egsgaard Nielsen, Lego System A/S
Mark Christian Larsen, Kjærsgaard Auto Aalborg A/S
Mark Christiansen, Danfoss A/S
Michael Johannsen, Danfoss Power Solutions ApS
Nick Wøbbe Jensen, Brdr. Hosbond A/S
Rasmus Fisker Sørensen, Grundfos A/S
Simon Frandsen, Hvide Sande Skibssmedie A/S
Simon Lykkeskov Jensen, Terminalen Aarhus A/S
Stine Wolder Steenberg, Mogens Elmer A/S
Thomas Eckholdt Smith, A/S Hydrema Danmark
Thomas Hedegaard Christensen, Motor-Depotet A/S
Younes Adel El-Zakka, Maskinfabrikken Fuglsangs Eftf. A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11